Danmarks Statistik

Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug

Del

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning.

For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.

I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere.

”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU's kvoteordning for mælk ophørte i 2015.

Landbrugsstøtten figur 1

Kilde: www.statistikbanken.dk/JORD2 (heltidsbedrifter)
Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig.

Landbrugsstøtten er faldet de seneste ti år

Den direkte EU-støtte til dansk landbrug udgjorde 6,6 mia. kr. i 2017, hvilket er mindre end i 2008, hvor støtten beløb sig til 8 mia. kr. Støtten bliver dermed et par procent mindre for hvert år. Se landbrugsstøtten i denne tabel i Statistikbanken.

Landbrugsstøtten figur 2

Kilde: http://statistikbanken.dk/lbfi1

Faktaboks om EU's landbrugsstøtte

Formålet med EU’s landbrugspolitik er bl.a. at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Støtten er uafhængig af produktionen, og medvirker derfor også til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Af den nuværende ordning ydes godt 80 pct. som støtte til landbrugsjorden i form af en grundbetaling og en grøn betaling (den såkaldte søjle 1 i landbrugsstøtten). Støtten kan variere pr. hektar afhængig af den historiske produktion, hvor fx kvæg på bedriften i en tidligere referenceperiode udløser en højere støtte. Den resterende støtte på knap 20 pct. (søjle 2) ydes fx til miljøvenlige dyrkningsmetoder.

Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer.

Landbrugsstøtten betyder mere for driftsresultatet i Danmark end i de øvrige EU-lande

Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge Kommissionens opgørelse 123 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 pct. af driftsresultatet. I forhold til omsætningen (bruttoudbyttet) udgjorde støtten dog med 9 pct. en mindre andel i Danmark end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 16 pct.

”Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen.

Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 pct. af omsætningen og ca. 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis 4 og 31 pct.

Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin.

Landbrugsstøtten figur3a

Landbrugsstøtten figur3b

Anm.: Cypern, Luxembourg, Malta og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landene indgår i EU-gennemsnit.
Anm.: Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi.
Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, FADN public database.

Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark

Landbrugsstøtten udgjorde omkring 60 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark, som ifølge EU-kommissionen var 10,9 mia. kr. i 2017, hvor de seneste data er fra. EU's samlede budget for 2017 var på lidt over 1.000 mia. kr. Området ”Bæredygtig vækst: naturressourcer”, som også omfatter landbrugsstøtten, udgjorde 423,3 mia. svarende til kr. 41,3 pct., mens landbrugsstøtten alene ifølge EU-Kommissionen udgjorde 333,4 mia. kr. eller 32,5 pct.

Danmark bidrog ifølge EU-kommissionen netto til EU-regnskabet med 5,2 mia. kr. eller 0,24 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017. Det svarede til ca. 900 kr. pr. indbygger i Danmark. Læs mere om pengestrømmene mellem Danmark og EU i dette faktaark om Danmarks økonomiske aktiviteter i udlandet.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller hpe@dst.dk

Regnskabsstatistik for jordbrug:

Danmarks Statistik udarbejder en regnskabsstatistik for jordbrug baseret på ca. 1.850 regnskaber. Data videresendes i anonym og bearbejdet form til DG Agri i EU-Kommissionen, der årligt indsamler ca. 85.000 regnskaber, der anvendes til at vurdere og planlægge den fælles landbrugspolitik.  Den danske statistik er tilgængelig i statistikbanken i tabellerne JORD1-JORD9, hvor foreløbige tal for 2018 vil være klar til juli, mens den europæiske statistik er tilgængelig i FADN public database.

Nøgleord

Kontakter

Chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15 eller hpe@dst.dk

Links

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum