Støtte til ny hesteportal i Guldborgsund
23.10.2019 14:48:04 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget besluttede på deres møde i dag at uddele tilskud fra Turismepuljen til en hjemmeside om hesterelaterede oplevelser og fra Kulturpuljen til et undervisningsforløb om kinesisk kultur og traditioner.
Turismepuljen: Webportal for hesteoplevelser i Guldborgsund
Det er foreningen Ferierytter, som vil udvikle en hjemmeside til at formidle hestekulturen i Guldborgsund og dermed fremme interessen for og forståelsen af områdets attraktioner og de fællesskaber, som knytter sig til hestekulturen – og dermed understøtte landdistriktsudviklingen.
Foreningen har siden opstarten arbejdet konstruktivt og effektivt med at skabe forbindelser og relationer imellem de aktører, som arbejder med ridning og heste, både professionelt og i fritidsregi, og har både deltaget i og selv afholdt konferencer, aktiviteter og events, der har styrket omverdenens fokus på hestekulturen i Guldborgsund og Lolland-Falster.
Kulturpuljen: Danmark/Kina kulturudveksling
Foreningen LF-Future vil gennem undervisningsforløb på 3.-9. klassetrin give eleverne kendskab til og indsigt i Kina, kinesisk sprog, dyder, kultur og traditioner. Undervisningsformen har med succes tidligere været afprøvet på Sydfalster Skole og Sophieskolen i skoleåret 2018/2019.
Forløbene kan være med til at understøtte dannelsesindsatsen i Guldborgsund ved gennem en øget indsigt i og forståelse af den kinesiske kultur at give et større udsyn til verden generelt, og mere konkret til de muligheder der kan ligge i relationer til Kina. Derudover kan forståelsen for Kina – både kulturelt/historisk og i et samfundsmæssigt perspektiv – være med til at tilføje perspektiv til synet på Kina som sådan og relationerne Danmark/Europa og Kina imellem.
Nøgleord
Kontakter
Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse på tlf. 25 18 18 13
Kulturkonsulent Katha Qvist på tlf. 25 18 00 03
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
