Støtte til forskning i sammenhængende behandlingsforløb
16.11.2020 12:00:00 CET | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
Kompleksiteten i patientbehandlingen i det danske sundhedsvæsen vil stige i de kommende år.
Det skyldes bl.a. et stigende antal patienter med mere end én sygdom, flere kronisk syge, ændrede rammebetingelser og en ændret demografi med flere ældre medborgere. Samtidig skaber fremkomsten af bl.a. nye digitale sundhedsteknologier både nye muligheder, men også nye udfordringer for sundhedsvæsenet.
Novo Nordisk Fonden har derfor etableret et nyt program, hvori fonden vil støtte forskningsprojekter, der sætter fokus på at skabe ny viden om sammenhængende patientforløb.
”Behandlingen i det danske sundhedsvæsen er under forandring, og der er behov for mere viden om, hvad der gør en forskel, og hvordan man organiserer behandlingen bedst muligt til gavn for patienterne. Programmets formål er at støtte eksplorative forskningsbaserede projekter, der ud fra et patient- og borgerperspektiv sigter mod at undersøge og afdække forhold, der påvirker sammenhængen i behandlingsforløb i sundhedsvæsenet,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden.
Emner for forskningsprojekter kan f.eks. være, men er ikke afgrænset til:
- Samarbejde på tværs af sektorer i sundhedssystemet.
- Patienternes forventninger til sammenhæng i sundhedssystemet, herunder oplevelse af sektorovergange.
- Udvikling af behandlingsforløb med involvering af patienter og pårørende.
- Anvendelse af nye teknologier og digitale løsninger som kan forbedre sammenhængen i behandlingsforløb.
Der er i alt 4 mio. kr. til uddeling, og der kan søges om projektstøtte på mellem 100.000 og 1 mio. kr. per projekt. Projekterne kan være af 6-18 måneders varighed.
Hvem kan ansøge om støtte?
Ansøgere skal være ansat ved danske offentlige institutioner eller tilknyttet til det danske sundhedsvæsen, og der opfordres til, at relevante aktører uden for den formelle forskningsverden – f.eks. kommuner, regioner, patientforeningereller private virksomheder – involveres i projekterne.
Det nye program er åben for ansøgninger og har ansøgningsfrist den 27. januar 2021.
Forskningsprogrammet er en del af Novo Nordisk Fondens fokus på temaet Coherence in Health Care. Heri ønsker fonden at støtte tværsektoriel forskning, der understøtter skabelse af øget sammenhæng i behandlingsforløb for patienter i det danske sundhedsvæsen.
Læs mere om programmet og hvem der kan søge om støtte her.
Nøgleord
Kontakter
Eugenia Krasnopjorova, Project Specialist, tlf.: 4126 6120, ekr@novo.dk
Christian Mostrup, pressechef, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvanteteknologi4.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
Ingen lette løsninger: Europæiske forskningskonsortier går sammen om store udfordringer10.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni nye bevillinger fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme skal støtte ambitiøs forskning i svampesygdomme, kardiometaboliske sygdomme, jordbundssundhed og biologiske systemer ude af ligevægt. Med programmets europæiske udvidelse samler årets bevillinger stærke forskergrupper og forskelligartet ekspertise på tværs af Europa i arbejdet med at skabe ny viden om store videnskabelige udfordringer.
Nyt europæisk initiativ skal sætte skub i udviklingen af nye behandlinger til kardiometaboliske sygdomme19.6.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden støtter et nyt paneuropæisk initiativ, der skal styrke udviklingen af behandlinger til kardiometaboliske sygdomme. Initiativet adresserer en af de største udfordringer inden for sundhedsforskning i dag: At omsætte lovende forskningsresultater til konkret behandling for mennesker, der lever med kardiometaboliske sygdomme.
Forskning på tværs af Europa skal skabe ny løsninger på sygdomsbekæmpelse, klimaudfordringer og ressourceknaphed23.4.2026 06:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter udviklingen af ny viden, der kan bidrage til at løse nogle af de største samfundsudfordringer inden for menneskers og planetens sundhed. Med en samlet bevillingsramme på op til 600 mio. kr. er fire nye temaer nu åbne for ansøgninger fra tværfaglige forskerhold i hele Europa.
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
