Stort samarbejde bag helt ny festival i Aalborg

Blå Kors, Det Grønlandske Hus, Aalborg Kommune og en lang række lokale kunstnere er gået sammen med en endnu længere række af mennesker, der enten lever eller har levet på kanten af samfundet, om at lave en stor festival.
To af festivalens primære formål er for det første at vise, at de mennesker, der kommer på byens varmestuer, væresteder og andre sociale tilbud, er lige så værdifulde og betydningsfulde mennesker som alle andre og for det andet at give en marginaliseret gruppe muligheden for at bruge sine evner og vise sig selv og omverdenen, hvad de kan.
"Alle de mennesker vi dagligt møder på gaden og på vores væresteder indeholder langt mere kompleksitet og dybde end den udsathed eller hjemløshed, de bærer yderst. Vi vil gerne give dem en stemme og lade deres perskektiver, liv og historier få en plads i rampelyset," siger Helle Maj Clement Lund, der er medarbejder på Blå Kors' værested Hjerterummet i Aalborg og projektkoordinator for Rodløs Festival.
"Vi vil fremhæve alt det, vi har til fælles. Den svære historie indeholder altid et vigtigt perspektiv og nogle universelle følelser. Vi vil dele ud af det, vi ser af styrker, skønhed og livsglæde hver dag hos vores gæster og samtidig støtte dem i at skabe kunst, der fortæller lige præcis den historie, de vil fortælle," siger Helle Maj.
Bredt samarbejde
Selve festivalen foregår i den første uge i november, men forberedelserne er allerede i fuld gang rundt omkring på byens varmestuer og væresteder.
”Med Rodløs Festival vil vi gerne skabe en anledning til, at mennesker, der normalt ikke er kulturbrugere, får mulighed for at opleve, hvad kunst og kultur sætter i gang. Hvordan den kan bruges til at fortolke og forstå verden, og hvordan kunst og kreativitet giver os et sprog, hvor vi kan fortælle om de følelser, tanker og oplevelser, der gør os til dem, vi er," siger Helle Maj.
For at give de bedst mulige betingelser til det formål har Rodløs Festival allieret sig med en række kunstnere, skuespillere og forfattere, som siden midten af august har været i gang med at forberede indslag, udstillinger og teaterstykker i samarbejde med brugerne.
"Vi har en gruppe i Kirkens Korshær, der skriver og forbereder fremførelse af digte og en gruppe på Cafe VæXt, der i samarbejde med Art by Me forbereder keramikudstilling, og så har vi en gruppe, der laver streetart og poetry slam her i Hjerterummet, og der er også folk i gang med et fotoprojekt i Det Grøndlandske Hus - og så har vi en gruppe ovre på Teater Nordkraft, der forbereder et teaterstykke og meget mere," siger Helle Maj.
Ud over de tre hovedaktører er Teater Nordkraft, Biffen, Musikkens Hus, Kirkens Korshær, Frelsens hær, KFUM´s sociale arbejde og flere andre aktører også med i projektet.
"Det er helt vildt med al den opbakning, vi har fået. Fx lægger Musikken Hus i Aalborg både lokaler, personale, teknikere og det hele til lørdag aften til en afslutningskoncert, hvor Monkey Okay kommer og spiller i et spektakulært setup og i samarbejde med kunstner Peter Max Jakobsen og PixlArt - det bliver vildt," siger en storsmilende Helle Maj.
Nordjysk superblanding
Festivalen foregår på Nordkraft og løber af stablen 3.-6. november og bliver et varieret mix af lokale og kendte kunstnere i samarbejde med brugerne fra byens varmestuer, væresteder og sociale tilbud.
Hvis man vil holde sig opdateret på hele programmet kan man følge med på festivalens facebookside og lige straks også på rodløsfestival.dk.
På festivalen bliver der flere interaktive muligheder, hvor man selv kan prøve kræfter med kunsten og også male keramik, der bliver fortællerum, teaterforestilling, udstilling af streetart og fremførelse af poetry slam.
I forbindelse med festivalen bliver der også arrangeret byvandringer, hvor brugere fra byens væresteder i samarbejde med kunstner Alexandra Jönsson har dekoreret forskellige områder i byen, hvor de har overnattet som hjemløse.
"Alle gæster, der kommer til festivalen, vil helt sikkert både blive klogere og få nogle fede oplevelser. Det er god kunst og stærke historier. De fleste af dem, der fremfører eller viser et kunstværk, tager udgangspunkt i deres egen historie. På den måde vil folk ud over den kunstneriske oplevelse også blive mødt af et stærkt budskab og forhåbentlig også få en større forståelse for de her mennesker, " siger Helle Maj.
Kontakter
Helle Maj Clement Lund, projektkoordinator, 21336296 / 26719881
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61692779
Billeder




Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum