Stort rejseshow med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff
5.1.2022 06:32:00 CET | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse

Mange danskere kender rejseprogrammet Nul Stjerner, hvor de to globetrottere Jan Elhøj og Morten Kirckhoff drager ud i verden. Sammen besøger de steder som de færreste har besøgt, og som ikke rimer på hverken pool, hvide strande og lækker mad på et torv i en italiensk landsby.
Når de to rejser verden rundt, leder de efter alt det skæve og anderledes under mottoet; ”Det værste udgangspunkt, rummer på de største oplevelser”. Det har bragt dem til mere end 50 lande, i jagten på de autentiske og mere ukendte sider af de lande de har besøgt.
Nu prøver Elhøj og Kirckhoff at give et humoristisk og lærerigt indblik i, hvordan man kan rejse ud i verden og blot lade sig guide af eventyrlyst, intuitionen og nysgerrighed. Og derfor inviterer de indenfor til ”Det store rejseshow” - Et underholdningsshow for hele familien, som kan opleves i Næstved den 2. november.
Der diskes op med røverhistorier og publikum får muligheden for at komme en tur med i maskinrummet på seersuccesen Nul Stjerner. Og de modigste blandt publikum kan vinde “flotte præmier” i Nul Stjerner quizzen eller få de helt store gastronomiske smagsoplevelser fra nogen af de steder Jan og Morten har besøgt.
Køb billet til en aften, der tager jer langt væk fra charterturismens-håndklædereserverede-liggestole og klassiske turistfælder, og nyd turen igennem hele følelsesregistret i Jan Elhøj og Morten Kirckhoffs selskab.
Rejser bliver aldrig det samme efter dette show, der kan opleves på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 2. november, og i øvrigt ikke anbefales til børn under fire år.
Billetter er til salg via gkkultur.dk og fra billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
CV:
Jan Elhøj
Har gennem snart 30 år leveret satire på TV og i radio. Blandt andet fra Radio 24/Syv hvor han lavede programmet Bæltstedet med Simon Juul, og på tv med Banjos Likørstue, Zulu Bingo og Dumt og Farligt
Morten Kirckhoff
Er fotograf og har rejst i mere end 100 lande, og er medlem nummer 459 i Eventyrernes Klub.
Han har en fortid som partner og kreativ direktør i et reklamebureau hvor han blandt andet har lavet reklamer for store brands som LEGO og Nike.
Sammen har Morten og Jan udgivet seks Bøger om deres rejser til forladte steder rundt omkring i verden.
De mange rejser har også lagt fundamentet til deres seer succes ’Alt Forladt’ og ’Nul Stjerner’ på DR2.
Nøgleord
Kontakter
Christian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkBilleder
Links
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig5.2.2026 11:45:25 CET | Pressemeddelelse
I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.
SENIOR STAND-UP MED JAN HERTZ3.2.2026 15:32:45 CET | Pressemeddelelse
Efter 50 år i underholdningsbranchen indtager 76-årige Jan Hertz publikum på en helt ny måde. Den 24. marts optræder den scenevante skuespiller med sin medrivende og sjove Senior Stand-up - specielt designet til det grå guld.
Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr20.11.2025 12:12:47 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




