DEASDEASDEAS

Stort potentiale for styrket bæredygtighed i den eksisterende bygningsmasse

Del
Der er store klima- og miljøpotentialer i den eksisterende bygningsmasse. DGNB-certificeringen for bygninger i drift lægger vægt på den tætte dialog med brugere og beboere. Med den tilgang går bæredygtighed hånd i hånd med en sund økonomi. Hos ejendomsforvalteren DEAS går man nu ambitiøst til værks.
AP Pensions ejendomme i byområdet Risskov Brynet nær Aarhus, som er ved at blive certificeret med DGNB-ordningen for bygninger i drift i samarbejde med DEAS.
AP Pensions ejendomme i byområdet Risskov Brynet nær Aarhus, som er ved at blive certificeret med DGNB-ordningen for bygninger i drift i samarbejde med DEAS.

Med 30 bygninger i år og 100 bygninger i 2022 sætter DEAS DGNB-certificeringsordningen for bygninger i drift op i gear. Ordningen har indtil videre været en klar lillebror sammenlignet med DGNB-certificeringer af nybygninger.

Især EU's kommende taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har nu skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed også i eksisterende bygninger. Med certificeringen vil de store institutionelle ejendomsejere, især pensionsselskaberne, kunne dokumentere, at de opfylder taksonomi-kravene i deres finansielle rapportering i fremtiden.

”Vi oplever en massiv efterspørgsel blandt vores kunder på at få ejendomsporteføljer certificeret i forhold til bæredygtighed. Og på det seneste har der været særlig efterspørgsel på DGNB-certificeringen for ejendomme i drift,” siger bygherrerådgiver Dorte Frilund Grøn fra DEAS.

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, er sammen med DEAS ved at DGNB-certificere sine ejendomme i drift og ser certificeringen som en fremtidssikring af sine ejendomsinvesteringer.

"Vi arbejder hele tiden for, at vores ejendomme er mest muligt bæredygtige. DGNB-certificeringen er med til at dokumentere en række bæredygtighedskrav, og det er også kriterier, som virksomheder og borgere kigger på, når de kigger efter lejemål," siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme.

Ejendommen optimeres med brug af data

I DGNB-ordningen for bygninger i drift skal bygningsdriften løbende optimeres med afsæt i data, og man forpligter sig til konkrete handlingsplaner, som skal være gennemført, og som skal dokumenteres, inden ejendommen re-certificeres efter tre år.

”Når en eksisterende bygning DGNB-certificeres, baseres evalueringerne på reelle, målte driftsdata. Det er de faktiske forhold, der danner grundlag for certificeringen. Vi får en målrettet indsats med helt konkrete løsninger, der optimerer driften,” siger teknisk chef Thomas Fænø Mondrup fra Green Building Council Denmark.

Tilfredse brugere og beboere er del af certificeringen
Der er stort fokus på brugerne og beboerne. Der skal bl.a. laves brugertilfredshedsundersøgelser med fokus på trivslen i ejendommene.

”Input fra brugere og beboere er et vigtigt element i DGNB-certificeringen af bygninger i drift. Dette kan være i form af tilbagemeldinger på indeklima og eventuelle behov for forbedringer af dette, men også på mere lavpraktiske emner såsom udbuddet og kvaliteten af motionsrum, uderum for social interaktion, affaldshåndtering, muligheder for opladning af elcykel mv.,” siger Thomas Fænø Mondrup.

Dorte Frilund Grøn pointerer, at brugertilfredsheden smitter af på både bundlinje og miljøpåvirkning.

”Med en DGNB-certificering er der en klimagevinst, og det påvirker ejendommens værdi positivt. Uanset om det er kontorbygninger eller boliger, så er der altid en udgift, når et lejemål skifter lejere. Også her spiller DGNB for bygninger i drift positivt ind ved at højne tilfredsheden. Vi ser den nye certificering som vejen til et gennembrud for at løfte den eksisterende bygningsmasse,” siger hun.

Fakta
DGNB for bygninger i drift blev for første gang lanceret i Danmark i 2016. I 2020 blev der udgivet et opdateret kriteriesæt. I dag er der cirka 30 individuelle bygninger samt 2 sammenhængende porteføljer, som er certificeret efter ordningen. Udover den store gruppe af bygninger, som DEAS skal stå for at certificere, er der allerede yderligere tilmeldt 25 bygninger samt 1 portefølje.
DGNB er oprindelig en tysk ordning. I Tyskland er over 130 bygninger certificeret under ’bygninger i drift’-ordningen.

For mere information
Bygherrerådgiver og fagleder for bæredygtighed Dorte Frilund Grøn, DEAS, mobil 27 90 14 62
Teknisk chef Thomas Fænø Mondrup, Green Building Council Denmark, mobil 26 17 35 63
Adm. direktør Peter Olsson, AP Ejendomme, mobil 2098 5018

Kort om Green Building Council
Green Building Council er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder med at udbrede bæredygtighed i byggebranchen – et område, der er stigende fokus på både i branchen og politisk. Vi har ca. 550 medlemmer. Udover at arbejde generelt for at fremme bæredygtighed, administrerer vi DGNB, den danske frivillige certificerings-ordning inden for bæredygtighed af byggeri og byområder. Organisationen har uddannet mere end 1000 konsulenter og auditorer inden for certificeringsordningen. DGNB er den mest omfattende ordning herhjemme og bliver også brugt i en række andre lande.

Kort om DEAS Gruppen
DEAS Gruppen (DEAS Holding A/S) er en nordisk full-service samarbejdspartner, der dækker hele værdikæden inden for fast ejendom fra Fund Management til Property Management inden for alle markedssegmenter; kontor, boliger, retail og logistik.
Vi servicerer en bred vifte af internationale og lokale investorer i Sverige, Norge, Finland og Danmark samt lejere under to separate brands: DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S, som begge er helejede selskaber i DEAS Gruppen.
Vores dedikerede team af mere end 900 ejendomsspecialister har indsigt i de lokale markeder og leverer alle typer af ydelser inden for ejendomsforvaltning, herunder Fund Management, Investment Management, Asset Management, ejendomsadministration, udlejning, byggeteknisk rådgivning, Facility Management og offentlig-private partnerskaber.
Vi opererer fra kontorer i otte nordiske byer, og den samlede portefølje under forvaltning omfatter mere end 2.600 ejendomme i alle markedssegmenter med et samlet areal på over 11 mio. m2 (AuM over 34 mia. EUR) i Norden.
DEAS Gruppen ejes af Montagu Private Equity, en førende europæisk kapitalfond.
www.deasgroup.com

Billeder

AP Pensions ejendomme i byområdet Risskov Brynet nær Aarhus, som er ved at blive certificeret med DGNB-ordningen for bygninger i drift i samarbejde med DEAS.
AP Pensions ejendomme i byområdet Risskov Brynet nær Aarhus, som er ved at blive certificeret med DGNB-ordningen for bygninger i drift i samarbejde med DEAS.
Download
Dorte Frilund Grøn, Bygherrerådgiver og fagleder for bæredygtighed, DEAS
Dorte Frilund Grøn, Bygherrerådgiver og fagleder for bæredygtighed, DEAS
Download
Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme
Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme
Download
Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme
Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme
Download
AP Pensions ejendomme i byområdet Risskov Brynet nær Aarhus, som er ved at blive certificeret med DGNB-ordningen for bygninger i drift i samarbejde med DEAS
AP Pensions ejendomme i byområdet Risskov Brynet nær Aarhus, som er ved at blive certificeret med DGNB-ordningen for bygninger i drift i samarbejde med DEAS
Download
AP Pensions ejendomme i byområdet Risskov Brynet nær Aarhus, som er ved at blive certificeret med DGNB-ordningen for bygninger i drift i samarbejde med DEAS
AP Pensions ejendomme i byområdet Risskov Brynet nær Aarhus, som er ved at blive certificeret med DGNB-ordningen for bygninger i drift i samarbejde med DEAS
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye