Dansk Akvakultur Producentorganisation

Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt

Del
Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har reduceret antallet af dambrug markant. Flere end 300 dambrug er lukket siden 1989, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne, miljøeffektive fiskeopdræt på land, står planloven i vejen for en del af udviklingen.

Den nuværende planlov gør det vanskeligt, og i mange tilfælde helt umuligt, dels at modernisere eksisterende dambrug og dels at etablere nye fiskeopdræt på land. Planloven undtager landbrug, skovbrug og fiskeri fra krav om en såkaldt landzonetilladelse, men undtagelsen omfatter ikke fiskeopdræt. Der er således en klar modsætning mellem de politiske ambitioner om at fremme moderne opdrætsanlæg på land og den manglende undtagelse for planloven.

- Danmark er førende på innovative recirkuleringsteknologier (RAS), hvor en stor del af vandet genbruges og renses. Det har bidraget til, at vi har nogle af de mest miljøeffektive fiskeopdræt i verden. Mange opdrættere vil gerne ombygge eller etablere nye anlæg med høj recirkulering, men det er ofte ikke muligt med de nuværende regler, fordi forældede regler står i vejen. Det går bl.a. ud over vækst og arbejdspladser i landdistrikter, men også den grønne omstilling af fødevareproduktionen, hvor fisk fra akvakultur har meget at bidrage med, fortæller René Christensen, direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur.

Moderne fiskeopdræt adskiller sig planmæssigt ikke væsentligt fra anden husdyrproduktion. Derfor mener Dansk Akvakultur, at planloven bør ændres, så fiskeopdræt sidestilles med anden husdyrproduktion, skovbrug og fiskeri i det åbne land. Det vil ikke medføre øget påvirkning af miljø og natur, men derimod muliggøre et mere miljøeffektivt, landbaseret fiskeopdræt. Det skyldes, at både ændringer af et bestående anlæg og etablering af nye anlæg fortsat vil kræve miljøgodkendelse og vurdering efter reglerne om naturbeskyttelse, miljøkonsekvens og vandområdeplaner.

- Fisk er noget af dét, vi skal spise mere af, hvis vi gerne vil gøre noget godt for både sundhed og klima. Vi er dygtige til at opdrætte fisk i Danmark og vi kan gøre det i samklang med miljø og natur. Derfor bør det være lettere at få tilladelse til at ombygge til og udvikle flere miljøeffektive fiskeopdræt på land, understreger René Christensen.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger:
René Christensen, direktør Dansk Akvakultur
Mobil: 5250 1118
Mail: rene@danskakvakultur.dk

Links

Information om Dansk Akvakultur Producentorganisation

Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dansk Akvakultur Producentorganisation
Vesterbrogade 6D, 2. sal
1620 København V

https://danskakvakultur.dk/

Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk og skaldyr. Med en eksport på ca. 1,5 mia. kr. bidrager vores medlemmer positivt til dansk økonomi og beskæftigelse – primært i landdistrikterne. Vores målsætning er at fremme bæredygtig vækst og produktion af gode og sunde akvakulturprodukter. Det gør vi ved at sikre bedre rammevilkår og synliggøre akvakulturerhvervets værdi for samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye