Stort potentiale for at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne på Sjælland
24.2.2021 09:16:18 CET | DI Vestsjælland | Pressemeddelelse
På Sjælland var mere end hver fjerde fra studenterårgangen fra 2017 endnu ikke kommet videre i uddannelse i efteråret 2019. Det vil sige mere end to år, efter de fik studenterhuen. Det var cirka 1.580 studenter, viser tal fra Dansk Industri.
I Stevns og Holbæk er det henholdsvis 31 og 30 procent af de unge med en studentereksamen, der endnu ikke var i gang med at læse videre efter to år. I Køge og Næstved er det 29 procent og 28 procent i Roskilde, Vordingborg og Odsherred.
- Virksomhederne efterlyser lige nu flere faglærte medarbejdere, og derfor er det meget bekymrende, at der er for lille søgning mod erhvervsskolerne, men også at der er så stor en gruppe studenter, som endnu ikke er videre efter mere end to år. Der er brug for dem ude på virksomhederne, og derfor skal vi have både kommuner, erhvervsskoler, folkeskoler og Studievalg Danmark på banen, siger formand for DI Sydsjælland Klaus Rønholt.
Samtidig er flere sjællandske kommuner langt fra målsætningen om, at 25 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse skal tage en erhvervsuddannelse. Værst ser det ud i Roskilde, hvor kun 15 procent af en årgang søger mod erhvervsuddannelserne. I Lejre er det 17 procent, mens det er 18 procent i Solrød.
- Der bliver uddannet alt for få unge til at erstatte de store årgange af faglærte, som lige om lidt går på pension. Derfor er der behov for, at de mange unge, som endnu ikke læser videre efter deres studentereksamen, ser mod erhvervsuddannelserne og overvejer en ekstra gang, om ikke det er noget for dem. Og her har både forældrene, folkeskolerne og Studievalg Danmark en vigtig opgave i at vise eleverne alle de muligheder, der er, siger Carsten K. Jensen, formand for DI Roskilde/Køge Bugt.
Nu er det tid for folkeskolens ældste elever
Om kort tid udløber fristen for at søge ind på en gymnasial uddannelse, mens erhvervsuddannelserne kan optage hele året.
- En erhvervsuddannelse giver mulighed for et spændende arbejde i virksomheder i hele landet, og der er høj jobsikkerhed. Endvidere giver uddannelserne mulighed for jobs i udlandet, drive egen virksomhed og læse videre. Det har vi været for dårlige til at fortælle. Hvis vores kommuner og erhvervsskoler vil tage udfordringen op, så hjælper vi gerne med f.eks. virksomhedsbesøg, klassebesøg eller andet, siger formand for DI Vestsjælland Steen Søgaard og tilføjer:
- Hvis vores virksomheder også i fremtiden skal kunne finde medarbejdere i nærområdet, så er det nødvendigt at få flere folkeskoleelever og unge med en studentereksamen til at søge mod erhvervsuddannelserne.
Kontakter
Formand for DI Sydsjælland Klaus Rønholt, telefon 40 41 97 59
Formand for DI Vestsjælland Steen Søgaard, telefon 30 83 70 80
Konsulent for DI Roskilde/Køge Anders Hjort Jensen, telefon 27 13 49 89
Vedhæftede filer
Information om DI Vestsjælland
Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Virksomheder sender Ringsted to pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De lokale virksomheder er mere tilfredse med dialogen med Ringsted Kommune, men efterlyser bedre hjælp til rekruttering og flere unge på erhvervsuddannelserne. Det viser Dansk Industris seneste måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Lokale virksomheder løfter Odsherred 17 pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større tilfredshed med dialog, arbejdskraft og erhvervsuddannelser sender Odsherred 17 pladser frem i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Lokale virksomheder sender Kalundborg 20 pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Kalundborg kvitterer for bedre dialog, stærkere indsats for arbejdskraft og øget erhvervsvenlighed. Det sender Kalundborg 20 pladser frem i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Erhvervsvenligheden tager et ordentligt dyk i Sorø2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhedernes tilfredshed falder på tværs af flere områder i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Erhvervsvenligheden stiger i Slagelse2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En effektiv sagsbehandling af byggetilladelser er en af de ting, som giver glade virksomheder i Slagelse. Det viser en ny måling af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor Slagelse springer otte pladser frem. Godt gået og forsæt det gode arbejde, lyder det fra DI Vestsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
