Stort potentiale for at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne i hovedstaden
24.2.2021 05:00:00 CET | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse
I hovedstadsområdet var godt 28 procent af studenterårgangen fra 2017 ikke i gang med videre uddannelse i efteråret 2019 – det vil sige mere end to år efter, de fik studenterhuen. Det svarer til 3.695 studenter i hovedstadsområdet, viser tal fra Dansk Industri.
I København var andelen hele 34 procent og i Tårnby 35 procent efterfulgt af Rødovre og Glostrup med henholdsvis 33 og 31 procent. For Kenneth Aaby Sachse, formand for DI Hovedstadens arbejdskraftudvalg, springer tallene i øjnene.
- Godt en tredjedel af de unge er ikke i gang med at videreuddanne sig over to år efter, de fik deres studentereksamen. Det er mange unge, der står på hold, når virksomhederne omvendt skriger efter medarbejdere med en erhvervsuddannelse. Tallene tyder på, at der er et stort potentiale for at lede flere unge i retning af erhvervsuddannelserne, siger Kenneth Aaby Sachse.
Han peger på, at også i kommuner som Hvidovre, Gladsaxe og Gentofte er der mange unge studenter, der endnu ikke er kommet videre. Her ligger andelen, der ikke var i gang med at læse videre efter mere end to år, på cirka 30 procent.
- Vi skal alle blive bedre – virksomheder, kommuner, erhvervsskoler og Studievalg Danmark – til at oplyse de mange dygtige unge, der drømmer om at kombinere det praktiske med det teoretiske. Forældrene har en vigtig opgave i at vise deres børn hele paletten af muligheder, siger Kenneth Aaby Sachse.
Nu er det tid for folkeskolens ældste elever
I starten af marts er det sidste frist for at søge ind på en gymnasial uddannelse i år. Erhvervsuddannelserne kan derimod optage hele året.
- En erhvervsuddannelse giver mulighed for at arbejde i udlandet, drive egen virksomhed, læse videre og en høj jobsikkerhed. Noget som mange unge drømmer om. I mange tilfælde handler det altså om at åbne de unges øjne for mulighederne. Ideelt set allerede i løbet af folkeskolen med åbne skoler, erhvervspraktik, virksomhedsbesøg og andet, siger Kenneth Aaby Sachse.
I gennemsnit starter kun 14 procent af de unge i hovedstadskommunerne på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
- I hovedstadsområdet er der lang vej endnu, hvis vi skal nå det politiske mål om, at 25 procent vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Der er dog lyspunkter, som f.eks. i Ballerup, hvor 22 procent sidste år startede på en erhvervsuddannelse, siger Kenneth Aaby Sachse.
Kontakter
Regional konsulent for DI Hovedstaden Rikke Steen Sørensen, telefon 30 28 12 98
Vedhæftede filer
Information om DI Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Tårnby skal fastholde den langsigtede fremgang i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tårnby Kommune placerer sig som nummer 70 ud af 91 kommuner i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed.
Virksomhederne oplever Rudersdal som mere erhvervsvenlig2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune tager et markant spring frem i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker fra en samlet 85. plads sidste år til en 62. plads i år blandt landets 91 kommuner. Fremgangen skyldes især en markant forbedring af erhvervsvenlighed og virksomhedernes dialog med kommunen.
Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst
Furesø er fortsat den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland, viser DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rangerer i år som nr. 49 ud af 91 kommuner.
Albertslund Kommunes infrastruktur og energiindsats er blandt det bedste i landet2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albertslund Kommune er blandt landets bedste kommuner, når det gælder infrastruktur og energi. Det viser DI's årlige udnersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Alligevel daler kommunen på listen over erhvervsvenlige kommuner i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
