Stort kulturår for Roskilde indvarsles med en hel uges fejring af lyset

Da Kulturstrøgets Lysfest sidste år måtte tage hensyn til corona-pandemien, blev det den første udgave af en ny slags lysfest. For ikke at samle for mange mennesker valgte arrangørerne at sprede Lysfesten ud over flere dage i stedet for som tidligere en enkelt aften. Og det var faktisk så populært, at netop den del af corona-påvirkningen nu bliver gentaget, når Kulturstrøgets Lysfest afholdes den sidste uge i januar 2022.
”Lysfesten i Roskilde har altid haft et magisk skær over sig. Vi gør det tunge vintermørke til et lærred, vi kan tegne på med lys og oplevelser. Næste Lysfest glæder jeg mig ekstra meget til. Her kombinerer vi sidste års corona-model med at nyde lysene en hel uge med en fredag, hvor vi giver den ekstra gas med ’Kulturstrøget by Night’. Jeg håber rigtig mange vil nyde festen som et stjerneskud i en ellers mørk og vintertung januar måned”, siger borgmester Tomas Breddam.
Det er Roskildes Kulturstrøg, som arrangerer Lysfesten. Kulturstrøget består af Roskilde Bibliotekerne, Byens Hus, Roskilde Domkirke, Roskilde Museum, Kreativt hus for børn – Algade 31, Kunsthuset Palæfløjen og Roskilde Kloster.
Båll og Brand på klosterets facade
Kulturstrøgets Lysfest 2022 skydes i gang mandag den 24. januar kl. 17 med en tale af Tomas Breddam på Stændertorvet. Festens lysinstallationer kan opleves alle dage kl. 17-22 til og med søndag den 30. januar. Fredag den 28. januar afholdes ’Kulturstrøget by Night’, hvor en række af byens kulturinstitutioner holder aftenåbent med arrangementer fra kl. 17-21.
Derudover vil der rundt i byen være både store og lidt mindre installationer at gå på opdagelse i. Blandt andet ved Roskilde Kloster, der lægger mursten til en af årets store installationer, Volut. Bag værket, der projekteres op på klosterets facade, står lyskollektivet, Båll og Brand, som ved sidste lysfest var kunstnerne bag værket ’Viften’ på Stændertorvet.
Tour de France og 1000-års jubilæum
Torvet midt i byen vil i år blive oplyst af et værk lavet af frivillige kræfter i oplevelseshuset INSP.
”Som altid er lyset hovedpersonen, men vi kigger også frem mod et par store arrangementer, der kommer til at præge Roskilde næste år. INSP vil lave et værk, der nok vil få folk på Stændertorvet til at tænke frem mod sommerens Tour de France-etape med start i Roskilde. Det bliver en kunstnerisk fortolkning af en begivenhed, der har hele verdens bevågenhed,” siger projektleder fra Roskilde Bibliotek, kulturformidler Sofie Jekel.
Også for Roskilde Stift bliver 2022 et stort år. I det historiske dokument, Elydokumentet, dokumenteres bispesædet i Roskilde helt tilbage til 1022. Derfor fejrer folkekirken i Roskilde Stift 1000-års jubilæum under overskriften ”Kirke og Samfund i 1000 år”. I weekenden den 28. til 30. januar inviteres alle til en stort anlagt jubilæumsfejring i Palægården, på Roskilde Museum og selvfølgelig i Roskilde Domkirke, der som en del af lysfesten vil være oplyst.
Vinduerne i byens kulturinstitutioner vil være oplyst indefra, og i Kulturstrøgets mellemrum kan man gå på opdagelse i lokalforankrede lysværker. Te-haven ved Roskilde Museum vil blive oplyst af elever fra Billedkunstnerisk Grundkursus Roskilde (BGK), og 100 elever fra Billedskolen v. Musisk Skole vil gå sammen om et værk, der skal lyse i Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.
I Rådhuskælderens Have udstilles lys- og lydinstallationen ”Coronarefleksioner”. Det er forfatter og tegner Jakob Fälling fra TIFUGLEPÅTAGET i Byens hus, som i samarbejde med lydkunstner Bobby Hess og lyskunstner Ole Samsøe sætter fokus på, hvordan pandemien har påvirket Roskildes borgere.
Fakta om Kulturstrøgets Lysfest:
Finder sted 24.-30. januar 2022, hver dag kl. 17-22
Kulturstrøget by Night fredag d. 28. januar kl. 17-21
Har været afholdt i Roskilde siden 2013
Kulturinstitutionerne bag lysfesten: Roskilde Domkirke, Kunsthuset Palæfløjen, Roskilde Museum, Byens Hus, Kreativt hus for børn – Algade 31, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information:
Sofie Jekel
Projektleder for Lysfesten, kulturformidler ved Roskilde Bibliotekerne
Mobil tlf.: +45 29354110
sofieje@roskilde.dk
Billeder


Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum