Stort kostume- og maskeringsseminar på Det Kongelige Teater
Workshops med patinering af blod, sved og spildt mad, overdådig dekoration med perler og bånd, bygning af et musehoved, silkeblomst-teknikker, tilpasning af parykker samt haute couture-kjolens hemmeligheder og trikotets forunderlige verden er nogle af de mange kurser og workshops, som de mellem 150-200 deltagere fra kostume- og maskeringsbranchen i hele Norden kommer til at deltage i, når de gæster Kost&Mask-seminaret på Det Kongelige Teater den 1.-3. juni 2023.
Kost&Mask-seminaret giver specialister og fagfolk indenfor skrædderi, hattefremstilling og maskering en unik mulighed for faglig udvikling, videndeling og inspiration inden for de særlige discipliner. Det var en stor succes, da Det Kongelige Teater i 2015 for første gang afholdt de tre dages seminar, og derfor gentages Kost&Mask-seminaret i år med tre fagligt inspirerende dage med mange spændende og forskellige kursus- og workshoptilbud.
”Inden for teater- og skrædderbranchen findes en enorm mængde af erfaring og viden, som er vigtig at dele teatrene imellem, men også med de små selvstændige, der ikke har samme muligheder og netværk som de store teatre. Det Kongelige Teater har som hele Danmarks teater en forpligtigelse til at dele ud af den viden, som vi til dagligt har mulighed for at tilegne os og arbejde med. Derfor åbner vi værkstederne i alle vores tre huse og inviterer i samarbejde med Den Jyske Opera og Odense Teater til tre dage med videndeling, så vi kan inspirere og hjælpe hinanden.” Magnus Tougaard, tilskærer og projektleder på Det Kongelige Teaters skræddersal
Seminar og workshops
Til Kost & Mask-seminaret er den første af de tre dage en fælles seminardag. De to følgende dage består af forskellige kurser og workshops, som de mange deltagere fra hele Norden kan deltage i. På seminardagen vil der være indlæg om flere forskellige discipliner – blandt andet taler operachef Elisabeth Linton og scenograf og kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen om samarbejdet mellem instruktør og kostumedesigner, herreskrædder Zach Pinsent giver et indblik i historisk herretøj og blomsterkunstner Marianne Eriksen Scott-Hansen fortæller om overdådige blomster i papir og silke.
Specialister deler viden og faglighed
Underviserne på kursusholdene består af dygtige medarbejdere på Det Kongelige Teater, som har specialer inden for patinering, masker, parykker, trikot og historiske kostumer samt eksterne specialister, bl.a. 92-årige Kitty Korndal, som underviser i drapering, Effi Pingel, som underviser i silkeblomster, søstrene Birgit og Bente Hallstein, der er specialister i haute couture og overdådig dekoration samt Charlotte Østergaard, som underviser i plisserings- og shiboriteknikker.
Det fællesnordiske seminar bliver til i samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera og Odense Teater.
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
Rigoletto – Verdis mørke mesterværk10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
