Stort ja til 18-års grænse
9.11.2021 15:23:29 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Danmark er et af de få lande i Europa, hvor unge på 16 og 17 år kan købe alkohol som øl og alkosodvand i supermarkeder og kiosker.
Hvis det står til et flertal af danskerne, skal det være slut. I en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Blå Kors Danmark bakker knap 63 procent af danskerne op om, at aldersgrænsen for køb af alkohol skal hæves til 18 år.
Samme tendens gør sig gældende i en tilsvarende Epinion-måling, som Kræftens Bekæmpelse netop er udkommet med, hvor omkring 65 procent af danskerne ligeledes er fortalere for en højere aldersgrænse.
Forslaget om at hæve aldersgrænsen bliver også bakket op af blandt andet Lægeforeningen, De Samvirkende Købmænd, Coop og Alkohol & Samfund, så det er nu, at regeringen og resten af Folketinget skal handle, lyder opfordringen fra Blå Kors Danmark:
"Der er lige nu en gylden mulighed for at hæve aldersgrænsen, hvis politikerne vil lytte til det store kor af både almene danskere og organisationer. Vi ved, at tilgængelighed er helt afgørende, når det kommer til unges akoholforbrug, så en højere aldersgrænse kan blive første skridt mod en sundere alkoholkultur i Danmark", siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Forhindre at unge føler sig presset
Blå Kors Danmark er en af de organisationer, som hjælper voksne danskere, der kæmper med alkoholmisbrug og tilbyder terapi til børn fra hjem med misbrugsproblemer.
Her her man i flere år været fortaler for at skærpe lovgivningen for at forebygge alkoholproblemer og fremme en sundere alkoholkultur, hvor unge ikke føler sig presset til at drikke alkohol. En tidligere meningsmåling har vist, at over halvdelen af de unge føler sig presset til at drikke.
"Det er tankevækkende set i lyset af, at danske unge drikker væsentlig mere end deres jævnaldrende i andre europæiske lande. Vi håber derfor, at politikerne vil være lydhøre over for forslaget om en højere aldersgrænse", siger generalsekretær Christian Bjerre.
Ifølge Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) fra 2020 er de danske unge begyndt at drikke mere og oftere end hidtil. I undersøgelsen svarer 40 procent af 9. klasse-eleverne, at de har drukket alkohol inden for den seneste måned.
I Danmark er det i dag tilladt for unge over 16 år at købe alkohol med en alkoholprocent under 16,5%, mens man skal være 18 år for at købe stærkere alkohol.

Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Carsten Brogaard Refshauge bliver ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har ansat Carsten Brogaard Refshauge som ny vicegeneralsekretær. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra det sociale og diakonale område og tiltræder stillingen den 1. december 2026.
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


