Stort filmprojekt om unge faglærtes glæde ved jobbet
- Jeg har ansvar.
- Jeg bestemmer selv, hvordan opgaven skal løses.
- De regner med mig.
- Jeg kan hele tiden se, det jeg laver, skaber forandring.
Glæden over selv at styre hverdagen på jobbet er et gennemgående træk i de mange portrætfilm af unge håndværkere, SkillsDenmark nu lancerer til brug for erhvervsskoler, UU-vejledere, brancher og virksomheder.
Filmene kan frit bruges af alle med et relevant formål.
Filmprojektet med i alt 40 portrætter skal markere, at næste års DM i Skills sætter rekord med 40 konkurrencefag. Filmene med fællestitlen - ”Det fede ved mit fag” - giver på 2-3 minutter en beskrivelse af det enkelte fag, mens den unge lærling eller nyuddannede svend og en mester eller ældre kollega fortæller om krav og forventninger i jobbet.
Sammen med de 40 portrætter lancerer SkillsDenmark også en lille bonusvideo på under et minut med hver af de unge. I serien ”Mit bedste trick” viser de unge rollemodeller løsningen på et lille problem, som de typisk bliver spurgt om. Eksempelvis viser møbelsnedkeren, hvordan man fjerner ridser på lakeret træ, en bygningsmaler viser, hvordan man holder malerpensler vedlige, og konditoren demonstrerer tilblivelsen af en marcipangris.
Filmprojektet er blevet til med bevillinger fra Tuborgfondet og Grundejernes Investeringsfond.
- Vi er meget taknemmelige for, at de to fonde har gjort det muligt for os at gennemføre dette projekt, der skaber en flot optakt til næste års DM i Skills, siger SkillsDenmarks formand Jesper Juul Sørensen.
- Vi vil også gerne sige tak til de virksomheder, der har stillet sig til rådighed, så filmene kunne blive optaget ude i den virkelighed, hvor de unge faglærte befinder sig, siger Jesper Juul Sørensen.
Hovedparten af de medvirkende i filmene er vindere af dette års DM i Skills. Foreløbig er i alt 65 videoer tilgængelige på Vimeo og Youtube, og de downloades i høj opløsning via https://vimeo.com/skillsdenmark .
Linket til Vimeo kan også tilgås via SkillsDenmarks hjemmeside under menupunktet ”Se film” på forsiden.
Enkelte film er stadig under produktion, og bliver føjet til samlingen i løbet af få dage.
Næste DM i Skills foregår 26. - 28. januar i Gigantium, Aalborg.
SkillsDenmark er en non-profit organisation støttet af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler, fonde og virksomheder. Formålet er at øge fokus på erhvervsuddannelserne gennem konkurrencerne DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om SkillsDenmark
Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Vinderne af DM i Skills 2024 er nu kåret20.4.2024 16:13:06 CEST | Pressemeddelelse
Spændingen blev endelig udløst for de 280 unge fra 47 forskellige konkurrencefag, der har gennem de seneste tre dage har kæmpet for at få en guldmedalje om halsen.
Roskilde åbner torsdag Dyrskuepladsen for det største DM i Skills nogensinde16.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når portene til Dyrskuepladsen i Roskilde åbner torsdag morgen kl. 08.00, inviterer Roskilde Kommune og SkillsDenmark til fagfestival med det største set-up nogensinde. 85 fag er ny rekord for deltagelsen, og hele det erhvervsfaglige Danmark samles for at hylde landets dygtigste unge lærlinge og faglærte samt vise erhvervsuddannelserne frem.
Presseinvitation: DM i Skills 2024 den 17., 18., 19. og 20. april i Roskilde9.4.2024 11:24:29 CEST | Pressemeddelelse
Redaktionen inviteres hermed til DM i Skills 2024.
DR vært åbner DM i Skills 20245.4.2024 12:30:11 CEST | Pressemeddelelse
DM i Skills hylder Danmarks dygtigste faglærte med et brag af en åbningsceremoni onsdag den 17. april kl. 19.00 på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor Josefine Høgh er vært.
SkillsDenmark indgår samarbejde med to nye hovedsponsorer7.2.2024 14:08:47 CET | Pressemeddelelse
SkillsDenmark har netop indgået sponsoraftaler med to nye hovedsponsorer: Bygma og Schneider Electric
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum