Stort fald i forbruget af kul og naturgas i første halvår af 2023
23.8.2023 08:55:36 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Forbruget af kul faldt 26,1 pct., og naturgasforbruget faldt 15,4 pct. i de første seks måneder af 2023 sammenlignet med samme periode året før. Samtidig voksede bionaturgasandelen af ledningsgasforbruget til 29,1 pct.
![Figur: Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark [PJ]](/data/images/public/13560344/13713525/f952c1d6-2b14-4131-a480-4bc25d07d791-w_720.png)
Danmarks faktiske energiforbrug faldt med 3,6 pct. i de første seks måneder af 2023 i forhold til samme periode i 2022. Især faldt det samlede forbrug af kul 26,1 pct., og på de centrale kraftvarmeværker faldt kulforbruget med 27,4 pct. Desuden var forbruget af naturgas var 15,4 pct. mindre end sidste år. Det lavere forbrug af naturgas skyldes dels et fald i forbruget af ledningsgas på 7,4 pct. og samtidig en stigning i andelen af bionaturgas i ledningsgassen, så forbrugernes ledningsgas i første halvår af 2023 bestod af 29,1 pct. bionaturgas i forhold til 22,4 pct. i samme periode i 2022.
Danmarks nettoimport af el fra de omkringliggende lande steg fra 1,0 PJ til 2,0 PJ i de første seks måneder af 2023. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 3,2 pct. lavere i de første seks måneder af 2023 i forhold til samme periode året før.
Forbruget af vedvarende energi steg 0,5 pct. i årets første 6 måneder. Mens den samlede vindkraftproduktion var 2,2 pct. lavere end året før, steg elproduktionen fra solceller 61,9 pct. i forhold til den tilsvarende periode i 2022. Det skyldes ikke mindst, at der var 3 pct. flere soltimer, og at der er kommet flere solcelleanlæg i drift.
Øvrige resultater:
- Forbruget af jetbrændstof steg med 19,7 pct. i de første seks måneder af 2023 i forhold til samme periode sidste år, men er fortsat på et lavere niveau end før COVID-19-pandemien.
- Forbruget af gas-dieselolie faldt med 5,7 pct. og benzin er steget med 1,5 pct.
- Forbruget af biomasse på de centrale kraftværker var 8,3 pct. lavere.
- Den samlede produktion af primær energi var næsten uændret i forhold til samme periode sidste år. Produktionen af vedvarende energi og naturgas steg henholdsvis med 7,0 pct. og 2,7 pct., mens produktionen af råolie faldt 11,5 pct.
Læs yderligere beskrivelse af resultaterne i energistatistikken for de første seks måneder af 2023
Kilde: Månedlig energistatistik
Kontaktinfo:
Vibeke Kjærbye, Energistyrelsen, 33 92 67 08, vkj@ens.dk
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum