Stort fald i antallet af trafikdræbte i 2021
3.5.2021 06:42:24 CEST | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Der var 22 dræbte i trafikken i årets første tre måneder. Det er et fald på over 40 procent i forhold til første kvartal 2020. Det er forventeligt, at det store fald hænger sammen med coronanedlukningen, hvor mange har været hjemsendt eller arbejdet hjemme. Trafiktallene viser også, at der var været mellem 20 og 30 procent færre biler på vejene i årets første tre måneder.
- Selvom der er 22, der har mistet livet i trafikken i årets første kvartal, er det trods alt en glædelig nyhed, at der er langt færre trafikdræbte i år end de forrige år. Det er oplagt, at det store fald har en sammenhæng med coronasituationen. Flere biler på vejene betyder desværre også flere trafikuheld, og jeg håber derfor, at passagererne på sigt vender tilbage til den kollektive transport i takt med genåbningen af samfundet, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Der var 37, der mistede livet i trafikken i første kvartal af 2020. I de seneste år har 2017 den værste statistik med 47 trafikdræbte på årets første tre måneder.
Antallet af tilskadekomne ved trafikuheld er også faldet. I januar, februar og marts i år var der i alt 444 tilskadekomne ifølge Vejdirektoratets foreløbige tal. Det er et fald på 26 procent i forhold til samme periode i 2020, hvor 601 kom til skade. 2019 var året, hvor flest kom til skade i årets første tre måneder, hvor 695 kom til skade i trafikken.
Siden årsskiftet har trafikken på vejene været stigende, selvom antallet af biler har ligget langt under niveauet fra de forrige år. I januar 2021 var der cirka 30 procent færre biler på vejene i forhold til samme måned i 2020. I februar, hvor der var vinterferie og de mindste skolebørn kom tilbage i skole, var der cirka 25 procent færre biler. I takt med den løbende genåbning er antallet af biler på vejnettet også steget og i marts var der cirka 20 procent færre biler i forhold til en lignende periode, hvor landet ikke var delvist lukket ned.
Nøgleord
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum