Stort dødsfald blandt vilde fugle i Sønderjylland
12.11.2020 16:14:41 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Naturstyrelsen har oplyst, at den sydlige del af Vadehavskysten og Tøndermarsken er ramt af stor dødelighed blandt vilde fugle. Observationerne kommer samtidig med, at prøver fra fire bramgæs og en hættemåge har vist, at området er ramt af den farlige og smitsomme fugleinfluenza H5N8. Fødevarestyrelsen vurderer at der er stor risiko for, at de vilde fugle kan smitte fjerkræbesætningerne.
- Vi har set børn lege med en svækket gås, der var styrtet til jorden. Vi vil gerne bede alle, der finder døde fugle om at undgå berøring, så de ikke spreder virus. Fugleinfluenza er meget smitsom, og for at forebygge smitte af tamfuglene i hønsegårde og fjerkræbesætninger anbefaler vi, at man er omhyggelig med hygiejnen og vasker sit fodtøj inden man nærmer sig en hønsegård, siger chef for Fødevarestyrelsens VeterinærØst, Birgit Hendriksen.
Fødevarestyrelsen er interesseret i oplysninger om alle døde fugle, og opfordrer borgerne til at anmelde fund på app’en FugleInfluezaTip.
- Alle indberetninger er værdifulde for at få et overblik over dødeligheden i vildfuglebestanden. Vi indsamler døde fugle, hvis der er tale om fund i områder, hvor vi ikke tidligere har konstateret fugleinfluenza, så vi kan få dem testet til vores løbede overvågning af smittespredningen, siger Birgit Hendriksen.
Døde fugle i områder, hvor der er konstateret fugleinfluenza bliver ikke indsamlet til test. Hvis du ønsker at fjerne en død vild fugl, så undgå at komme direkte i kontakt med fuglen eller dens ekskrementer. Brug engangshandsker eller saml den op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen og luk posen. Smid posen i skraldespanden som almindelig dagrenovation til forbrænding, også selvom du bor i en kommune med sortering af bioaffald. Vask derefter hænderne grundigt med vand og sæbe.
Da fugleinfluenza er en alvorlig sygdom, som truer både vildt- og tamfugle, er det et krav, at alle fjerkræbesætninger med et areal på mere end 40 kvadratmeter er overdækket eller beskyttet, så vilde fugle ikke kan komme i indhegningerne.
Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men høns og kalkuner er særligt udsatte og udvikler kraftige symptomer. Svømmefugle er generelt mere modstandsdygtige og kan bære på fugleinfluenza uden have symptomer.
Der er ikke tidligere rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa.
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på 22 84 48 34
Billeder

Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum