Stort behov for sand, grus og sten: Nu vil regionsrådet revidere råstofplanen
Det forventede forbrug af råstoffer vil fortsat være stort. Derfor har regionsrådet i dag besluttet af revidere Råstofplan 2020. Der åbnes for offentlig høring den 30. januar 2023, og den løber frem til den 10. april 2023.
I dag svarer forbruget af råstoffer som sand, grus og sten i Region Midtjylland til, at hver indbygger i regionen bruger omkring 24 kg råstoffer i døgnet. Og i råstofredegørelsen fremgår det, at det forventede forbrug af råstoffer vil stige frem mod 2040.
I sommeren 2022 var råstofredegørelsen i offentlig høring, hvor regionen i alt modtog 35 høringssvar fra borgere, kommuner, statslige myndigheder, råstofbranchen og Danmarks Naturfredningsforening.
På baggrund af redegørelsen og høringssvarene har regionsrådet i dag besluttet, at det er nødvendigt at revidere den nuværende råstofplan.
- Vi skal sikre råstoffer til samfundet og erhvervslivet og samtidig prioritere hensynet til borgere, naturen og miljøet. Det er en vanskelig og vigtig balance, vi skal håndtere som region. Derfor er det også en større proces, vi sætter i gang med flere høringsfaser undervejs, og jeg ser frem til at få input fra borgere, myndigheder, virksomheder og andre interessenter, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Der åbnes for offentlig høring den 30. januar, hvor alle kan bidrage med idéer og forslag til en ny råstofplan.
Fokus på bæredygtig forvaltning af råstoffer
Region Midtjylland har en ambition om, at regionen på råstofområdet skal bidrage til FN's 12. verdensmål om bæredygtige forbrugsmønstre.
Derfor handler en råstofplan ikke kun om graveområder, men også om placering i forhold til, hvor der er brug for råstofferne. På den måde kan man undgå unødvendigt lange og tunge transporter af sand, grus og sten.
Både råstofredegørelsen og en analyse foretaget af COWI viser, at de indvundne råstoffer i Region Midtjylland transporteres forholdsvist langt.
- I Region Midtjylland vil vi gerne sikre en jævn fordeling af råstofgraveområder i regionen, så råstofferne kan graves tæt på de byggerier og anlæg, der skal bruge dem, så transporten minimeres. Men vi arbejder samtidig på at minimere forbruget af råstoffer generelt, og det er også et vigtigt politisk fokusområde for os, siger Anders Kühnau.
Aktuelt er Region Midtjylland med i partnerskabet "Råstof-initiativet". Her undersøger repræsentanter fra anlægsbranchen bl.a. muligheden for at nedbringe råstofforbruget i anlægsarbejder - fx p-pladser, cykelstier, gågader, indkørsler, have-belægning mv.
Fakta om råstoffer i Region Midtjylland
- Region Midtjylland er forpligtet til at lave en råstofplan, der sikrer forsyningen af råstoffer som fx sand, grus og ler mindst 12 år frem.
- Regionsrådet skal hvert fjerde år vurdere, om der er behov for revision af den gældende råstofplan.
- Råstofplanen fastlægger, hvor der i Region Midtjylland kan søges om tilladelse til at indvinde de naturgivne råstoffer i regionen - dvs. sand, grus, sten, kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk.
- Der opgraves omkring 10 mio. kubikmeter råstoffer i Region Midtjylland om året.
- Der er i dag ca. 100 aktive råstofgrave i regionen, og knap en procent af regionens areal er udlagt som råstofgraveområder.
Links
Information om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Camp for autistiske unge og voksne2.2.2023 15:05:16 CET | Pressemeddelelse
Med en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 2 mio. kr. er det nu muligt for Specialområde Autisme i samarbejde med Aarhus Kommune og Herning Kommune at videreudvikle og udbrede Boostcamp.
Ny cheflæge vil udvikle det karkirurgiske speciale1.2.2023 13:38:27 CET | Pressemeddelelse
Nathalie Grootenboer tiltræder 1. februar som cheflæge i Karkirurgi på Regionshospitalet Viborg. Her skal hun sammen med chefsygeplejerske Helle Skytte og afdelingens øvrige medarbejdere lede og udvikle det karkirurgiske speciale.
Kendt ansigt bliver ny chefjordemoder på Regionshospitalet Randers1.2.2023 13:30:13 CET | Pressemeddelelse
1. februar får nuværende vicechefjordemoder Louise Thorup en lidt kortere titel, når hun tiltræder stillingen som chefjordemoder på Regionshospitalet Randers.
Testcenter Aarhus flytter sammen med Vaccinationscenter Aarhus Ø1.2.2023 13:27:04 CET | Pressemeddelelse
1. februar 2023 flytter Testcenter Aarhus fra Aarhus Universitetshospital til . Hveensgade 4 ved Aarhus Ø
Akutklinikken i Lemvig åbner igen26.1.2023 13:31:05 CET | Pressemeddelelse
Akutklinikken i Lemvig har i en periode været midlertidigt lukket på grund af personalemangel. Problemerne er ikke løst, men sammen med Klinik for Almen Medicin kan akutklinikken alligevel åbne igen på torsdag 2. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum