Region Hovedstaden

Stort behov for arbejdskraft til tre store byggerier i Hovedstadsområdet

Del

Der bliver brug for op mod 15.000 hænder – både faglærte og ufaglærte – når tre store byggerier går i gang i Hovedstadsområdet; Metro Sydhavn, Letbane Ring 3 og Nyt Hospital Nordsjælland. Det viser en ny rapport udarbejdet af COWI.

Rapporten ser på, hvordan tidlig kortlægning af behovet for arbejdskraft på de tre store byggerier i Region Hovedstaden kan hjælpe med at få flere ledige i arbejde og skaffe de fornødne hænder, som efterspørges. Samtidig understreger rapporten også behovet for at skaffe flere faglærte.

For at sikre ledige hænder til projekterne, er der etableret et rekrutteringssamarbejde  - ”Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen” - på tværs af alle kommuner i Region Hovedstaden i et tæt samarbejde med Metroselskab, Hovedstadens Letbane og Nyt hospital Nordsjælland samt LO i Hovedstaden til gavn for virksomheder og ledige.

Parterne er i god tid gået sammen om at få kortlagt det forventede arbejdskraftbehov for anlæg af Metro Sydhavn, Letbane Ring 3 og Nyt Hospital inden bygge- og anlægsprojekterne går rigtigt i gang for at være på forkant med arbejdskraftefterspørgslen og kunne igangsætte de rette initiativer for rekruttering og opkvalificering.

Projektet er samtidig med til at samle aktører på tværs af Region Hovedstaden om at rekruttere og opkvalificere ledige til bygge- og anlægsområdet med stor mangel på arbejdskraft.

Regionsrådsformands Sophie Hæstorp Andersen (S) er glad for samarbejdet på tværs:

”Vi har en kæmpe udfordring her i Hovedstadsregionen med at få nok faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen. Fx mangler vi elektrikere, struktører og murere til de mange byggerier, der er på vej. Rapporten understreger , at vi har et regionalt arbejdsmarked, hvor vi bliver nødt til at gå sammen på tværs for at løse udfordringerne – det er vigtigt, for at sikre den arbejdskraft, der er brug for. ”

Parterne i ”Kompetent arbejdskraft” er Region Hovedstaden, Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS), et rekrutteringssamarbejde mellem 19 kommuner og 17 jobcentre i Storkøbenhavn, Nordsjællands Rekrutteringsservice (NRS) et rekrutteringssamarbejde mellem 9 kommuner i Nordsjælland samt LO- Hovedstaden herunder relevante faglige organisationer og a-kasser. Derudover er der et tæt samarbejde med bygherre for de tre store anlægsprojekter i Region Hovedstaden: Metro Sydhavn, Letbane Ring 3 og Nyt Hospital Nordsjælland.

Rapporten viser, at

  • Arbejdskraftbehovet er på 8.000 årsværk. Knap halvdelen forventes at være faglært arbejdskraft, mens resten er specialiseret ufaglært arbejdskraft og faglærte struktører. Her spænder opgaverne bredt herunder også struktør- og betonarbejde.
  • De afledte effekter af anlægsbyggerierne forventes at skabe næsten skabe næsten lige så meget behov for arbejdskraft med 7.500 årsværk fordelt på jobområder som rådgivning, vagt, anden operationel service, transport og IT- & information. 
  • Der er få ledige faglærte. Der er et gennemsnit på fem ledige faglærte fordelt på seks faggrupper pr. kommune i Region Hovedstaden
  • Der er få ledige ufaglærte med erfaring fra bygge- og anlægsområdet. Der er et gennemsnit på 24 ledige ufaglærte pr. kommune med minimum tre  mdr. erfaring de sidste to år

Selve rapporten:

Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen - Sydhavnsmetro, Hovedstadens Letbane og Nyt Hospital Nordsjælland. 

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Styregruppeformand for HRS og Centerchef Nicolaj Drøschler

Jobcenter Glostrup

Telefon: 2287 7874

Mail: Nicolaj.Droschler@glostrup.dk

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen

Kontakt via pressevagten i Region Hovedstaden på tlf. 70209588

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Det dansk-svenske ReproUnion-projekt når finalen i EU´s prestigefyldte RegioStars Awards18.6.2018 13:10pressemeddelelse

Blandt over 100 EU-støttede projekter fra hele Europa er netop det dansk-svenske, ReproUnion-projekt, gået videre til den prestigefyldte finale i konkurrencen om at blive Europas bedste projekt støttet af Samhørighedsfonden. Med afsæt i Medicon Valley-regionens unikke kompetencer på området, har ReproUnion til formål at styrke forskning, udvikling og tilgængelighed inden for behandling af ufrivillig barnløshed, som er et stigende problem i Europas aldrende befolkninger, og de hidtidige resultater har vakt opmærksomhed i Bruxelles.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum