Største pulje nogensinde i Danmark – 750.000.000 kroner på spil
22.7.2022 08:10:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

I adskillige uger er spændingen i Eurojackpot ikke blevet udløst. Det betyder, at puljen i aften er nået helt op på sit maksimum på astronomiske 750 millioner kroner. Trekvart milliard kroner.
Det er aldrig sket før, at der er så stor en pulje på højkant i et lotteri i Danmark.
”Puljen er rigtig, rigtig stor. Faktisk den største nogensinde i Danmark. Det er svært at få sit hoved omkring, hvor gigantisk en præmie, det faktisk er, og hvilke drømme, man kan føre ud i livet med den slags penge,” siger adm. direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard.
Og det er ikke utænkeligt, at en dansker løber med gevinsten.
”Eurojackpot er meget populært hos danskerne. Det er de helt store drømme, der kan blive til virkelighed, og derfor regner vi med, at ekstra mange danskere deltager i trækningen i aften. Jeg hepper og tror derfor på, at vi kan give en dansker en afslutning på sommerferien som mangemillionær – måske endda som vinder af førstepræmien,” siger Malene Mølgaard.
Den største danske gevinst nogensinde i Eurojackpot blev vundet i 2015, hvor en heldig dansker vandt hele 315 mio. kr. – kuponen blev købt i Kvickly i Helsingør. Samlet har Danske Spil udklækket 186 Eurojackpot millionærer siden marts 2012, hvor lotteriet havde dansk premiere.
Der er frist for at deltage i lotteriet kl. 19.00 i dag, og trækningen foregår senere i aften, forventeligt med et resultat kl. 21.00.
De største gevinster i danmarkshistorien
- 315.009.958 kroner, Eurojackpot, 2015, Helsingør
- 310.785.127 kroner, Eurojackpot, 2021, Roskilde
- 210.688.619 kroner, Eurojackpot, 2018, Kalundborg
- 206.913.776 kroner, Vikinglotto, 2020, Helsingør
- 148.183.435 kroner, Eurojackpot, 2017, Hjørring
- 140.358.416 kroner, Vikinglotto, 2016, Vejle.
Om Eurojackpot
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Maks. puljen er 750 mio. kr.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto opfylder drøm: ”Jeg vil se når tulipanerne blomstrer i Holland”21.7.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Randers planlægger at leve sit liv som før, selv om hun vandt den store gevinst i Lotto - Og så har hun lige en enkelt drøm, der skal opfyldes.
Danske Spil delte over 18 millioner kroner ud i sidste uge – er du en af vinderne?20.7.2026 10:13:46 CEST | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer i Klasselotteriet onsdag, og lørdag fulgte Lotto op med yderligere tre. Den største gevinst lød på 12 millioner kroner. Se her, hvor heldet slog ned.
Vinder millioner i Lotto: ”Kører trækningen igen og igen på min telefon”20.7.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En midtjysk mand, der for nyligt vandt 5.000.000 i Lotto har fundet en smart metode til at bevare vinder-fornemmelsen. Han klikker bare på ’se trækning’ på sin Danske Spil app, igen og igen og igen...
Har du tjekket din kupon? Dansker løber med 12 millioner kroner i Lotto19.7.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En kupon med syv rigtige har udløst 12 skattefrie millioner kroner i Lotto. Samtidig vandt to andre spillere en million kroner hver. Danske Spil opfordrer alle, der har spillet med, til at tjekke kuponen en ekstra gang.
Vinder million i Klasselotteriet og køber drømmerejsen14.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Holbæk Kommune blev for nyligt millionær på Klasselotteriet: Bare få øjeblikke senere havde hun og manden købt drømmerejsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

