Største pulje nogensinde: 581.000.000 kroner på højkant på en helt almindelig tirsdag
17.5.2022 07:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

I aften er historisk. Aldrig nogensinde før har man kunnet vinde så mange penge i et lotteri i Danmark, som man kan i Eurojackpot tirsdag aften. Og hos Danske Spil tror man på, at en dansker kan løbe med vanvidsgevinsten.
”Eurojackpot er meget populært hos danskerne, og vi tror, at endnu flere nu har lyst til at være med for at vinde den rekordstore gevinst. Vi har haft store, danske vindere før, og nu er tiden kommet til, at vi skal have en heldig dansker helt øverst på skamlen. Vi glæder os meget til at følge danskerne i kampen for at vinde den ultimative, europæiske jackpot,” siger Martin Dalsgaard Andersen, Marketingdirektør i Danske Spil.
I 2022 har der indtil videre været 13 danske vindere i Eurojackpot, men det højeste beløb var blot lige over 5 mio. kr. Det var en heldig spiller fra den københavnske vestegn, som vandt 5.290.231 mio. kr.
Rekordpulje lig med rekorddrømme
Det maksimale beløb, som kan vindes i Eurojackpot, hedder nu 750 mio. kr. Men mon ikke 581 mio. kr. er nok til at sætte tankerne i gang hos håbefulde danskere?
”Eurojackpot er en drømmefabrik, og fra i dag kan drømmene blive endnu større. Med 581 millioner kroner i puljen til tirsdagens trækning sprænger vi grænserne for, hvad der har været muligt i forhold til præmiestørrelse, og flytter samtidig grænserne for, hvad danskerne kan drømme om – og det er vi rigtig glade for at være en del af,” siger Martin Dalsgaard Andersen.
Det er relativt nyt, at man har mulighed for at spille med i Eurojackpot både tirsdag og fredag. De to trækninger betyder, at puljen vokser hurtigere end før, og at man nu har endnu flere chancer for at vinde drømmegevinsten.
Om Eurojackpot
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Maks. puljen er 750 mio. kr.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
- Den højeste, danske gevinst nogensinde blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 315.009.958 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

