Region Hovedstaden

Storskala vaccination går godt i alle centre

Del
Et godt samarbejde med borgerne og grundige forberedelser giver en god afvikling af storskala vaccinationen i hovedstadsregionen, hvor over 15.714 var blevet vaccineret i eftermiddag

Storskala vaccinationen går godt i Region Hovedstadens syv vaccinationscentre, der er åbne fra Rønne i øst til Snekkersten i nord. De første centre åbnede kl. syv i morges, og siden da er borgerne strømmet til. Ifølge planerne skal over 30.000 borgere i Region Hovedstaden vaccineres i dag, og det går godt i alle centre, fortæller Helene Bliddal Døssing, konst. vicedirektør i Akutberedskabet:

- Det går rigtigt godt med at vaccinere borgerne ude i centrene, der følger meget fint med i forhold til planerne. Personalet er fint med i alle centre, og vi har ikke oplevet lange ventetider eller køer. Jeg tror, det skyldes god forberedelse, hvor vi har trukket på erfaringerne fra den første storskala vaccination i februar, og et fint samarbejde med borgerne, siger hun og uddyber:

- Borgerne er gode til at følge personalets anvisninger i centrene, men de har stadig en tendens til at komme lidt for tidligt, så det må vi være endnu tydeligere med. Men ellers vi har formået at tilpasse antallet vaccinationer til hvert enkelt centre, så fx Øksnehallen og Bella Centret, hvor der er gode og store venteområder, vaccinerer flere end de øvrige centre. Og endelig lægger personalet på alle centre en kæmpe indsats i dag, der viser, at vi er klar til at massevaccinere danskerne i de kommende måneder.

En status fra kl. 15 i eftermiddag viser, at 15.714 borgere er blevet vaccineret i Region Hovedstaden.

Stadig brug for vaccinatører
I Snekkersten i Helsingør Kommune har regionen i dag taget et nyt vaccinationscenter i brug, og debuten går godt. Formålet med storskala vaccinationen er at teste, om centrene er klar til at massevaccinere, når der kommer tilstrækkeligt med vaccineleverancer til landet.

- Vi er parate til at vaccinere på det niveau, og vi bruger erfaringerne fra i dag til at finjustere yderligere for at blive endnu mere effektive. Fx skal vi have sikret bedre IT-dækning i det nye vaccinationscenter i Nordsjælland, og i København skal vi være endnu skarpere på at anbefale borgerne at tage det offentlige eller cykle og gå til Øksnehallen. Øksnehallen ligger utroligt centralt i København med de parkeringsudfordringer, det kan give borgerne.

Ifølge Helene Bliddal Døssing er der stadig brug for vaccinatører, fx sygeplejersker, og læger til at observere borgerne efter vaccination. I begyndelsen af maj åbner regionen endnu et vaccinationscenter i Rudersdal Kommune.

Desuden er regionen løbende i dialog med kommunerne om at få vaccinationerne helt ud til borgerne ved hjælp af målrettede indsatser.

For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk 

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye