Haderslev Kommune

Større tilskud til foreninger

Del

Folkeoplysningsudvalget hæver tilskud til kurser og lokaler i det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

På et møde onsdag den 18. januar 2017 besluttede Folkeoplysningsudvalget i Haderslev Kommune at hæve tilskuddet til kurser for frivillige trænere, ledere og dommere i folkeoplysende foreninger.

”Ingen kan være i tvivl om, at det er vigtigt, at foreninger er med til at dygtiggøre trænere, instruktører, ledere og dommere i det daglige arbejde”, siger Kurt Koch, der er formand for Folkeoplysningsudvalget.

”Har foreninger derfor planer om at sende trænere, ledere eller dommere på kursus eller uddannelse, kan man glæde sig over, at tilskuddet per person er hævet fra 1.500 til 2.000 kroner for kurser afholdt efter den 1. januar 2017”, siger Kurt Koch.

”Endvidere har vi ved budgetvedtagelsen for 2017 hævet drifts- og lokaletilskuddet fra 65 % til 70 %, hvilket vil være til stor gavn og glæde for det frivillige foreningsliv”, siger Kurt Koch.

Der er ikke ændret i regelsættet, og det betyder, at der ydes 75 % i tilskud af kursusudgiften per person per kursus – dog maksimalt 2.000 kroner.

Det er fortsat kun godkendte, folkeoplysende foreninger, der kan komme i betragtning ved ansøgninger om disse tilskud til uddannelse. Den forhøjede sats gælder for kursusudgifter afholdt efter den 1. januar 2017.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Haderslev Kommune tager et skridt for sundheden17.4.2018 08:43pressemeddelelse

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune tager et ekstra skridt for sundheden i kommunen og indbyder borgere og arbejdspladser til at deltage gratis i Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende kampagne Tæl Skridt. Kommunen ønsker at sætte fokus på sundhed, og med skridttællerdysten har de et kneb, der kan motivere flere borgere – også dem, som ikke er i gang med andre af kommunens motionstilbud.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum