Større sikkerhed på vej til skolebørn i Toftlund
29.3.2022 10:12:39 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

På Koldingvej i Toftlund i Tønder Kommune er trafikken ofte tung med mange lastbiler og særtransporter, og det kan derfor være svært for særligt skolebørn og ældre at krydse vejen ved Melvang på sikker vis. Det bliver der snart lavet om på.
I næste uge begynder Vejdirektoratet nemlig at ombygge krydset, så der fremover vil være et fortov og en cykel- og gangsti langs den vestlige side af Koldingvej. Derudover bliver der etableret et nyt helleanlæg i krydset ved Melvang. Helleanlægget skal gøre det mere sikkert for eksempelvis skolebørn og ældre at krydse Koldingvej, da man med helleanlægget får mulighed for at standse op, når man er halvvejs.
Projektleder Annette Jørgensen, Vejdirektoratet, siger:
”Det er altafgørende, at både cyklister og gående føler sig trygge på og omkring vores veje. Derfor er det også vigtigt, at vi får forbedret forholdene ved stikrydsningen her i Toftlund, så alle trygt kan krydse vejen.”
Ombygningen af krydset er efterspurgt af borgere og Tønder Kommune, da der er mange børn og unge, som bruger stikrydsningen for at komme til og fra skole og ungdomsuddannelser. Derudover er der borgere, der krydser Koldingvej ved Melvang for at benytte den lokale kirkes faciliteter.
Vejdirektoratet forventer at begynde anlægsarbejdet i uge 14 og arbejdet forløber frem til medio juni. Mens anlægsarbejdet står på, vil hastigheden på strækningen i perioder blive nedsat. Samtidig vil cyklister blive omdirigeret til en alternativ rute af hensyn til trafiksikkerheden. Vejdirektoratets entreprenør vil opsætte skilte i området, der viser, hvilken rute cyklisterne skal følge.
Fakta om stikrydsningen i Toftlund
Projektet er igangsat med ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” fra den 4. december 2020, som er indgået mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. I aftalen er der afsat 370 millioner kroner til cykelstier langs statsvejene og 150 millioner kroner til medfinansiering af cykelprojekter ved kommunale veje.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid finde information om konkrete vejarbejder, restriktioner for trafikken og øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
Læs mere om stikrydsningen i Toftlund
Læs mere i "Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” fra den 4. december 2020"
Nøgleord
Kontakter
Annette JørgensenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:25 32 32 80ajor@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:61 93 05 99Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
Kom til åben byggeplads og street art fernisering på Nordhavnstunnelen21.9.2026 09:43:26 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 27. september inviterer Vejdirektoratet sammen med entreprenør BESIX-MTH JV indenfor til en spændende dag på tunnelprojektet. På dagen kan man både blive klogere på tunnelbyggeriet, og se værkerne fra 12 forskellige street art kunstnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum