Større overlevelse i hjerte-kar-sygdom forårsaget af tobak
I Danmark dør 12.000 årligt af tobaksforårsaget sygdom. Det er et fald fra 2010-2012, hvor antallet var over 13.000 om året. Det viser en rapport, som Hjerteforeningen har fået udarbejdet af professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.
Der er flere samvirkende årsager til nedgangen i dødsfald, som skyldes rygning, men ifølge forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, skal den største enkeltårsag findes i, at færre dør af hjerte-kar-sygdom generelt. Stor udvikling på hjerte-kar-området, herunder bedre behandling, betyder at langt flere i dag lever med hjerte-kar-sygdom, herunder også med hjerte-kar-sygdom forårsaget af rygning.
- Forbedringen i behandlingen af hjerte-kar-sygdomme betyder, at færre dør – også af tobaksrelateret hjerte-kar-sygdom, siger Gunnar Gislason.
Lang vej igen
En anden faktor til, at færre dør af tobaksrelateret sygdom er ifølge rapporten en nedgang i antallet af rygere over en lang historisk periode. Hvor det for 30 år siden var næsten halvdelen af danskerne, der røg, er det i dag 23 %, der ryger dagligt eller lejlighedsvist.
- Selv om indsatsen mod rygning begynder at slå igennem nu og altså bl.a. kan ses ved færre dødsfald forårsaget af røg, så er der stadig lang vej igen. 12.000 årlige dødsfald, som skyldes rygning, er stadig 12.000 for mange, siger adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, og fortsætter:
- Men indsatsen mod tobak virker, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter den.
Rygning er årligt skyld i 9240 nye patienter, som skal leve med en hjerte-kar-sygdom, fordelt på 440 tilfælde af hjerteklapsygdom, 1.400 tilfælde af hjertesvigt, 3.000 tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, 1.700 tilfælde af forkammerflimren og 2.700 tilfælde af karsygdomme i hjernen.
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Ring her for at blive sat i forbindelse med pressekontakten
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Mere end hver tredje ung bruger stadig tobak eller nikotin17.4.2024 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods skrappere regler for tobak og nikotin falder andelen af unge rygere kun meget lidt, og reglerne bliver ikke overholdt. Det viser ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed
Over 2 millioner danskere bevæger sig ikke nok3.4.2024 10:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at mere end hver femte dansker er fysisk aktive i mindre end en halv time om ugen. Derfor sætter Hjerteforeningen og TrygFonden nu fokus på mere hverdagsmotion og gåture.
Kender du Årets Hjerteredder 2024?19.2.2024 13:14:54 CET | Pressemeddelelse
Hvert år kårer Hjerteforeningen Årets Hjerteredder, som går til en eller flere personer, der har handlet hurtigt og korrekt og ydet genoplivning, da den reddede person fik hjertestop. Nu er det muligt at indstille personer til prisen.
Tidligere fodboldprofil er ny ambassadør for Hjerteforeningen8.2.2024 07:21:00 CET | Pressemeddelelse
På grund af hjertesygdom har dansk fodboldprofil måttet indstille sin karriere. Nu vil hun bruge sin stemme som ambassadør for Hjerteforeningen og gøre en forskel for både patienter og pårørende
Uddannelses- og forskningsministeren uddelte legater til forskning i hjertesygdomme23.1.2024 18:40:17 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) stod for uddelingen af Hjerteforeningens og Børnehjertefondens forskningslegater på Hotel d’Angleterre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum