Større forståelse af plantecellevægge skal give mere effektiv udnyttelse af biomasse
Med støtte fra Danmarks Frie forskningsfond skal dansk forsker i samarbejde med førende forskere fra Düsseldorf udvikle en ny metode til at undersøge bindingerne i planters meget stærke cellevægge.

Planter har intet skelet. Til gengæld har planteceller en væg omkring cellemembranen. Det er den væg, der giver planter og træer struktur, så de kan holde sig oprejst. Og væggen beskytter cellerne mod indtrængende mikroorganismer som svampe og virus.
Faktisk udgør cellevægge størstedelen af alt plantemateriale.
Cellevæggene er meget hårdføre og svære at nedbryde og trænge igennem. Og det er en udfordring, når man vil bruge plantebiomasse til at lave biobrændsel og andre værdifulde grønne produkter.
Disse cellevægge er meget rige på kulhydrater, så de har potentiale til at forsyne os med meget energi og byggestene for mange værdifulde produkter. Udfordringen er, at de er svære at nedbryde, og derfor går meget biomasse til spilde,« fortæller ph.d. Sylwia Emilia Glazowska fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Hun skal sammen med professor Markus Pauly fra Düsseldorf Universitet udføre forskningsprojektet ‘ApMap: Aptamer-based structural mapping of plant cell wall for biorefinery traits på’, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Markus Pauly er en af verdens førende forskere indenfor plantecellevægge, og hvordan deres kulhydrater er forbundet. Markus Pauly anvender sin forskning til at bruge plantebiomassen som basis for materialer og andre udnyttelser for en bedre bio-økonomi.
I projektet skal forskerne udvikle en ny metode, hvor de bruger nogle særlige DNA-fragmenter kaldet aptamere. Disse aptamere kan binde sig til bestemte fragmenter af kulhydraterne i plantecellevæggene.
Helt specifikt vil disse aptamere udstyres med fluorescens, som aktiveres når to kulhydrater interageres. Ved at bruge disse DNA-fragmenter, kan forskerne se, hvordan kulhydraterne i plantecellevæggen er forbundet.
Ved at udnytte den særlige ekspertise på Düsseldorf Universitet, hvor forskerne blandt andet har opbygget en stor samling af planter med forskellige typer cellevægge, vil Sylwia Glazowska undersøge, hvordan kulhydraterne er forbundet i de forskellige typer cellevægge, og hvordan de bindinger afgør, hvilke kulhydrater, det er muligt at udvinde fra disse cellevægge.
»Jeg håber at kunne finde en sammenhæng mellem måden, kulhydraterne binder sig til hinanden på, og de produkter vi kan få ud af dem, når de nedbrydes. Det vil være vigtig viden, når man skal afgøre, hvilket produkt det bedst kan betale sig at producere på baggrund af en bestemt type biomasse,« siger Sylwia Glazowska.
Billeder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
DFF-bevillinger giver ni læger mulighed for at forske20.1.2021 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får ni klinikere mulighed for at fordybe sig i forskning, samtidig med de fortsætter deres funktion og ansættelse som læger på hospitaler i hele landet.
NordForsk-program uddeler 124 millioner til tværvidenskabelig forskning17.12.2020 10:43:24 CET | Pressemeddelelse
NordForsk har uddelt 12 bevillinger til en samlet værdi af knap 124 millioner kroner til tværvidenskabelige nordiske forskningsprojekter.
Danmarks Frie Forskningsfond satser på 15 unge forskertalenter17.12.2020 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har i 2020 uddelt godt 9,8 millioner kr. gennem virkemidlet Dansk ERC-støtteprogram. Pengene skal fremme 15 unge forskertalenters chance for at modtage ERC Starting Grant eller ERC Consolidator Grant fra det Europæiske Forskningsråd (ERC).
2,8 mio. kr. til 18 nysgerrige forskere14.12.2020 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler under de tre virkemidler: Skolarstipendier, Forskningsophold i udlandet og Tidsskrifter. Med de tre mindre uddelinger styrker Danmarks Frie Forskningsfond diversiteten i forskning, internationalisering og formidling af spirende forskningsideer.
Danmarks Frie Forskningsfond uddeler 20 millioner kroner under Inge Lehmann-programmet22.11.2020 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 20 millioner kroner til fem yngre forskningsledere under Inge Lehmann-programmet. Formålet med Inge Lehmann-programmet er at styrke talentudviklingen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark.
220 mio. kr. til enestående ideer: 36 nye Sapere Aude Forskningsledere20.11.2020 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskning er netop blevet 36 nye forskningsprojekter rigere med 220 mio. kroner til nye, talentfulde Sapere Aude: DFF-Forskningsledere.
333 millioner kroner til grøn omstilling29.10.2020 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond giver 333 millioner kroner til 65 forskningsprojekter om grøn omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum