Stormflodsmodel er opdateret i Lillebælt og Limfjorden
I Danmark har vi over 8.000 kilometer kyststrækning, og mange områder i landet er udsatte, hvis vejret spidser tænder, og presser havvandet langt ind i terrænet. Derfor har DMI stort fokus på at lave præcise og rettidige prognoser for vandstanden, så borgere og beredskaber kan forberede sig og forebygge oversvømmelser.
Flere detaljer for Lillebælt og Limfjorden
DMI’s stormflodsmodel er et værktøj, der beregner, hvordan vandstanden kommer til at ændre sig med den givne vejrudsigt. For at lave den optimale model er det nødvendigt at kende hver en kringelkrog i havbundens udformning. Og derfor justeres DMI’s stormflodsmodel løbende.
I den seneste opdatering har udviklerne fokuseret på områderne omkring Lillebælt og Limfjorden.
”Vi har øget detaljeringsgraden i modellen, så vi får en mere korrekt kystlinje og havdybde i Lillebælt og Limfjorden. Formålet er at forbedre modellens beregning af vandtransport gennem snævre passager og i sidste ende give en endnu mere præcis vandstandsprognose til brugerne,” siger DMI’s oceanograf Jacob Woge Nielsen.
I Lillebælt har der især været fokus på Snævringen, som var for bred i den hidtidige model. Det gjorde, at højvande fra Østersøen ikke blev blokeret tilstrækkeligt i modellen i forhold til i virkeligheden.
”Især har visse højvande i Kolding været svære at få 'has' på. I situationer med høj vandstand i bæltets sydlige del og lav vandstand i den nordlige lå overgangen for sydligt, og det resulterede i, at det forudsagte højvande i Kolding blev for lavt. Det forhold er blevet forbedret med den nye model,” forklarer Jacob Woge Nielsen og fortsætter:
”Også I Limfjorden er der en række sunde som for eksempel Oddesund, Vilsund, Aggersund, der hver for sig er kritiske for, hvordan vandet strømmer mellem fjordens forskellige dele – og dermed udbredelsen af højvande, der typisk trænger ind fra Nordsøen og herfra videre ind i Limfjordens bassiner. Disse områder er også beskrevet i dybere detaljegrad, så vandstandsprognosen bliver mere præcis.
Det stigende hav truer kystområderne
Stormfloder kan have store omkostninger – i værste fald tab af menneskeliv og store værditab for borgere og samfund. Vi skal ikke længere tilbage i tiden end 2013 for at finde et eksempel på en voldsom stormflod, da stormen Bodil ramte Danmark i 2013, hvor specielt området ved Roskilde Fjord blev hårdt ramt.
Og vi skal forvente endnu større udfordringer i fremtiden.
”I slutningen af århundredet vil vandstanden i de danske farvande være steget en halv meter i gennemsnit, hvis vi fortsætter med en høj udledning af drivhusgasser, og den stormflod, der i dag er en 20-årshændelse, skal vi forvente hvert eller hvert andet år,” siger Rasmus Anker Pedersen, der er leder af klimaforskningen på DMI og afslutter:
”Med så omfattende en kystlinje, som vi ser i Danmark, kan den stigende vandstand få store konsekvenser for mange områder. Når middelvandstanden stiger, vil en stormflod nemlig kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses endnu højere op over terrænet end i dag.”
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder
Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
17 stærke klimaprofiler skal rådgive Nationalt Center for Klimaforskning31.1.2024 08:40:21 CET | Pressemeddelelse
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI har nedsat et nyt Advisory Board med 17 klima-kyndige medlemmer, der skal give NCKF en bedre indsigt i samfundets tendenser, udfordringer og behov. Dialogen med medlemmerne kan også danne grobund for nye partnerskaber, samarbejder og forskningsområder til gavn for samfundet.
Varsling af oversvømmelser oprustes25.4.2023 10:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 har besluttet at afsætte 189,6 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser. DMI er nu sammen med andre myndigheder i gang med at opbygge kapacitet til den nye opgave med trinvise tiltag. Den samlede løsning ventes klar i 2026.
FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen20.3.2023 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.
Presseinvitation: Synteserapport fra FN’s Klimapanel, IPCC15.3.2023 13:06:25 CET | Presseinvitation
Invitation til pressemøde om IPCC’s synteserapport, der afslutter den samlede sjette hovedrapport, mandag den 20. marts kl. 14.15.
Klimaatlas kortlægger gevinsten ved at skrue ned for den globale opvarmning2.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan bliver Danmarks klima frem mod slutningen af dette århundrede, hvis verden holder sig under Parisaftalens øverste grænse på to grader? Det viser DMI’s Klimaatlas nu helt ned på kommuneniveau, hvor gevinsten ved en global reduktion af udledninger af drivhusgasser tydeligt afsløres – f.eks. ved færre skybrud og knap så voldsomme stormfloder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum