Stormflodsmodel er opdateret i Lillebælt og Limfjorden

I Danmark har vi over 8.000 kilometer kyststrækning, og mange områder i landet er udsatte, hvis vejret spidser tænder, og presser havvandet langt ind i terrænet. Derfor har DMI stort fokus på at lave præcise og rettidige prognoser for vandstanden, så borgere og beredskaber kan forberede sig og forebygge oversvømmelser.

Flere detaljer for Lillebælt og Limfjorden

DMI’s stormflodsmodel er et værktøj, der beregner, hvordan vandstanden kommer til at ændre sig med den givne vejrudsigt. For at lave den optimale model er det nødvendigt at kende hver en kringelkrog i havbundens udformning. Og derfor justeres DMI’s stormflodsmodel løbende. 

I den seneste opdatering har udviklerne fokuseret på områderne omkring Lillebælt og Limfjorden.

”Vi har øget detaljeringsgraden i modellen, så vi får en mere korrekt kystlinje og havdybde i Lillebælt og Limfjorden. Formålet er at forbedre modellens beregning af vandtransport gennem snævre passager og i sidste ende give en endnu mere præcis vandstandsprognose til brugerne,” siger DMI’s oceanograf Jacob Woge Nielsen.

I Lillebælt har der især været fokus på Snævringen, som var for bred i den hidtidige model. Det gjorde, at højvande fra Østersøen ikke blev blokeret tilstrækkeligt i modellen i forhold til i virkeligheden.

”Især har visse højvande i Kolding været svære at få 'has' på. I situationer med høj vandstand i bæltets sydlige del og lav vandstand i den nordlige lå overgangen for sydligt, og det resulterede i, at det forudsagte højvande i Kolding blev for lavt. Det forhold er blevet forbedret med den nye model,” forklarer Jacob Woge Nielsen og fortsætter:

”Også I Limfjorden er der en række sunde som for eksempel Oddesund, Vilsund, Aggersund, der hver for sig er kritiske for, hvordan vandet strømmer mellem fjordens forskellige dele – og dermed udbredelsen af højvande, der typisk trænger ind fra Nordsøen og herfra videre ind i Limfjordens bassiner. Disse områder er også beskrevet i dybere detaljegrad, så vandstandsprognosen bliver mere præcis.

Det stigende hav truer kystområderne

Stormfloder kan have store omkostninger – i værste fald tab af menneskeliv og store værditab for borgere og samfund. Vi skal ikke længere tilbage i tiden end 2013 for at finde et eksempel på en voldsom stormflod, da stormen Bodil ramte Danmark i 2013, hvor specielt området ved Roskilde Fjord blev hårdt ramt. 

Og vi skal forvente endnu større udfordringer i fremtiden.

”I slutningen af århundredet vil vandstanden i de danske farvande være steget en halv meter i gennemsnit, hvis vi fortsætter med en høj udledning af drivhusgasser, og den stormflod, der i dag er en 20-årshændelse, skal vi forvente hvert eller hvert andet år,” siger Rasmus Anker Pedersen, der er leder af klimaforskningen på DMI og afslutter:

”Med så omfattende en kystlinje, som vi ser i Danmark, kan den stigende vandstand få store konsekvenser for mange områder. Når middelvandstanden stiger, vil en stormflod nemlig kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses endnu højere op over terrænet end i dag.”