Teknologisk Institut

Storkøkkener kan spare penge ved at bruge 2. sorterings grøntsager

Del

Der er økonomiske fordele for storkøkkener ved at anvende løg og porrer af 2. sortering, viser nyt studie fra AgroTech, Teknologisk Institut.

Storkøkkener til for eksempel hospitaler og kantiner kan spare penge, hvis de bruger grøntsager som løg, porrer og gulerødder af 2. sortering. Grøntsager, som ellers bliver kasseret. Det viser et nyt praksisstudie i otte storkøkkener, som AgroTech på Teknologisk Institut har udført for Miljøstyrelsen.

- Vi ser en potentiel forretningsmulighed for at udvide sortimentet hos grossisterne med 2. sorteringsgrønt. Det vil påvirke madspildet hos primærproducenterne i positiv retning og give storkøkkenerne en klar økonomisk fordel. Nu er næste skridt at få nedbrudt eventuelle barrierer til at få dette opfyldt, siger projektleder Dorthe Lynnerup, AgroTech, Teknologisk Institut.

2. sorterings grøntsager bliver normalt kasseret, fordi de fx ser mindre pæne ud i overfladen, og derfor ikke kan sælges til forbrugerne. Men professionelle i storkøkkenerne kan sagtens anvende grøntsagerne. For eksempel kan der spares 23 % i tidsforbrug, udnyttelsesgrad og råvarepris ved brug af 1 kg. 2. sorteringsløg sammenlignet med almindelige 1. sorteringsløg.

Studiet er foretaget efter ønske af Partnerskabet om mindre madspild på baggrund af erfaring med salg af 2. sorteringsgrønt til storkøkkener i USA. I Danmark er der kun gjort få forsøg med dette. Men dommen er ifølge Dorthe Lynnerup fra AgroTech, Teknologisk Institut klar.

- Både vi og køkkenerne var meget overraskede over, at der var besparelser at hente ved samtlige parametre ved at bruge fx 2. sorteringsløg. De er således både billigere i indkøb, nemmere at klargøre og udnyttelsesgraden var også højere sammenlignet med 1. sorteringsløg, siger hun.

Efter det lovende studie skal forretningspotentialet undersøges nærmere. Bl.a. om krav til forarbejdning af produktet hos primærproducenten, samt hvordan hele værdikæden kan øge handlen med 2. sorteringsgrønt, herunder hvilken rolle foodservice grossisterne har for at ekspandere markedet. AgroTech, Teknologisk Institut inviterer derfor deltagerne i studiet samt andre interesserede til handlingsmøde den 8. juni, hvor resultaterne fra rapporten præsenteres og næste skridt i at få udbredt 2. sorteringsgrønt igangsættes.

Data til rapporten Undgå affald, stop spild nr. 11, 2016: Mindre madspild ved anvendelse af 2. sorterings grøntsager i storkøkkener er indsamlet i otte forskellige storkøkkener i perioden 01.10-31.12.2015. Læs hele rapporten på Miljøstyrelsens hjemmeside her .

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Løg 2 sortering
Løg 2 sortering
Download

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum