Kraks Fond

Storkøbenhavns grønne byudvikling gennem et århundrede

Del
København set fra luften er omkranset af grønne områder. Og det er langt fra tilfældigt. Gennem næsten 100 år er der blevet værnet om storbyens rekreative områder. Men det har ikke været uproblematisk at sikre, at Storkøbenhavn i dag er et grønt forbillede for storbyer verden over. Nyt forskningsprojekt fra Kraks Fond Byforskning kortlægger Storkøbenhavns grønne byudvikling gennem et århundrede, og ønsker Fingerplanen tillykke med de 70 år.

For 100 år siden da den almindelige københavner boede i små og fugtige lejligheder i mørke baggårde ville det politiske system sikre, at det blev alle mands ret at få adgang til frisk luft og rekreative områder af høj kvalitet. En grundtanke som har dannet rammen for Storkøbenhavns byudvikling igennem de sidste hundrede år. Netop den grundtanke er også årsag til, at nutidens storkøbenhavnere har meget korte afstande til blå himmel og grønt græs sammenlignet med borgerne i andre af verdens storbyområder.

Den oprindelig grundidé

De grønne områder har dog gennem tiden været under pres. Det slår professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, Henrik Vejre, fast i et helt nyt forskningsstudie under titlen Et århundrede med planlægning for grønne områder i Storkøbenhavn. ”At hovedstadsområdet den da i dag er så grøn, kan vi takke den fysiske planlægning for. Det er på grund af den stædige fastholdelse af den oprindelige grønne grundplan, at for eksempel byggeboomet i 1960´erne og i nyere tid ikke har gjort alt for store indhug i hovedstadsområdets rekreative områder,” siger Henrik Vejre, der står bag forskningsstudiet for Kraks Fond Byforskning. Heller ikke de skiftende politiske styreformer gennem tiden har kunnet ændre på idéen om, at Storkøbenhavn skal være grøn til glæde for alles sundhed og velfærd.

Fingerplanen fylder rundt

”I år er det 70 år siden at Fingerplanen med de 5 byfingre langs hovedfærdselsårerne ud ad København så dagens lys. Og ideen om de grønne kiler mellem fingrene overlevede den voldsomme byvækst,” forklarer Henrik Vejre, der til dagligt er professor i Landskabsforvaltning på Københavns Universitet. ”Det er altså en historie om at planlægning virker – og at det betaler sig at holde indædt fast i den grønne grundidé uden at sælge ud,” siger Henrik Vejre.

Storkøbenhavn som grønt forbillede

Og netop byplanlægningen og den overordnede fortælling er noget, som mange andre storbyer verden over kommer til København for at få indsigt i. ”Nærheden til enestående rekreative områder giver os i dag status af at være et foregangseksempel og inspiration for andre metropoler, hvor byudviklerne kæmper med at kontrollere millionbyer med voldsom ekspansion og meget få grønne områder for indbyggerne. Storkøbenhavn har været og er kendetegnet ved grundig planlægning og unik politisk opbakning, som har sikret fokus og gjort Storkøbenhavn klar til det 21. århundrede,” slutter Henrik Vejre.

For yderligere oplysninger:
Henrik Vejre
Professor, MSO Landskabsarkitektur og planlægning, KU
Tlf.: 20 62 10 15
E-mail: hv@ign.ku.dk
Lars Pico Geerdsen
Direktør, Kraks Fond Byforskning
Tlf.: 53 63 59 19
E-mail: lpg@kraksfond.dk


Læs publikationen her

 

Billeder

Information om Kraks Fond

Kraks Fond
Kraks Fond
Frederiksholms Kanal 30
1220 København K

+45 21 28 62 73http://kraksfondbyforskning.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kraks Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kraks Fond

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye