Sund & Bælt

Storebælt opruster mod klimaforandringer

Del
Da man tilbage i 80’erne designede Storebæltsbroen var forventningerne til fremtidige vandstandsstigninger på et lavere niveau end i dag. Nu kan digerne modstå højere bølger og forhøjet vandstande. Fotograf: Tom McKenzie
Da man tilbage i 80’erne designede Storebæltsbroen var forventningerne til fremtidige vandstandsstigninger på et lavere niveau end i dag. Nu kan digerne modstå højere bølger og forhøjet vandstande. Fotograf: Tom McKenzie

Sund & Bælt har klimasikret og forhøjet digerne ved Sprogø. Hundredetusind ton granitsten holder nu havet tilbage og beskytter Storebæltstunnellen mod oversvømmelse. Opgraderingen er et nødvendigt værn med udsigten til stigende vandstande og mere ekstremt vejr fremover. Samtidig bidrager arbejdet til at sikre samfundskritisk infrastruktur.

Hver dag rejser 21.000 passagerer på jernbanestrækningen under Storebælt mellem Øst- og Vestdanmark. En vigtig trafikal nerve, som Sund & Bælt nu har sikret yderligere ved at forhøje digerne på nordsiden af Sprogø, så de kan stå imod fremtidens klima,

- Det er en vigtig opgave for os at fremtidssikre Storebæltsforbindelsen. Når vi ser ind i beregningerne for vejret og klimaet over de næste 50 år, kan vi forvente stigende vandstande og voldsommere hændelser som stormflod og større bølger. Så det giver rigtig god mening at sikre vores anlæg nu, siger Jan Lyngsø, driftsleder i Sund og Bælt.

I alt er ca. 1500 meter diger blevet forhøjet med 1,5 meter, så de nu kan modstå større bølger og en øget vandhøjde på 3,25 meter over daglig vande som følge af klimaforandringerne. Et vandstandsmål der statistisk set kun vil ske én gang hvert titusinde år - en såkaldt 10.000 års hændelse. I praksis betyder det et maksimalt sikkerhedsniveau, hvor oversvømmelse ikke er accepteret som en reel mulighed.

Et skridt foran klimaforandringerne

Da man tilbage i 80’erne designede Storebæltsbroen var forventningerne til fremtidige vandstandsstigninger på et lavere niveau end i dag, men det har ændret sig.

- Klimaforandringerne fylder markant mere i planlægningen nu end tidligere. Klimaets hastige udvikling er noget, vi tager alvorligt og tager bestik af, så vi kan være på forkant med vores indsats, fortæller Jan Lyngsø.

Digerne er da også forhøjet med tanke på, at de nemt skal kunne udvides yderligere, hvis det bliver relevant på et senere tidspunkt.

I løbet af de næste par år fortsætter arbejdet med at sikre Storebæltsforbindelsen, når jernbanestrækningen ved Halsskov og Nyborg skal klimasikres.

Fakta

  • Sund & Bælts entreprenør på opgaven Barslund A/S og Zøllner A/S har siden september sidste år arbejdet med digerne, som nu står færdige.
  • Cowi anbefalede i en rapport, at man senest i 2025 hævede digerne på Sprogø for at gardere tunnelforbindelsen mod oversvømmelse.
  • Det har kostet ca. 30 mio. kr. at klimasikre digerne ved Sprogø.
  • Der er blevet anvendt 100.000 ton granitsten i størrelser op til 1000 kg.
  • 1500 meter af digerne på nordsiden af Sprogø er forhøjet fra 5 meter til 6,5 meter, så de nu kan modstå højvande på 3,25 meter over normal vandstand og bølgehøjder af 4,4 meter.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Da man tilbage i 80’erne designede Storebæltsbroen var forventningerne til fremtidige vandstandsstigninger på et lavere niveau end i dag. Nu kan digerne modstå højere bølger og forhøjet vandstande. Fotograf: Tom McKenzie
Da man tilbage i 80’erne designede Storebæltsbroen var forventningerne til fremtidige vandstandsstigninger på et lavere niveau end i dag. Nu kan digerne modstå højere bølger og forhøjet vandstande. Fotograf: Tom McKenzie
Download
Fotograf: Tom McKenzie
Fotograf: Tom McKenzie
Download
Fotograf: Tom McKenzie
Fotograf: Tom McKenzie
Download
Fotograf: Peter Maniell
Fotograf: Peter Maniell
Download

Information om Sund & Bælt

Sund & Bælt
Sund & Bælt
Vester Søgade 10
1601 København V

+ 45 33 93 52 00https://sundogbaelt.dk/

Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

En ny ø på tippen af Sprogø skal skabe flere ynglesteder for beskyttede fuglearter15.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Sund & Bælt har afsat 10 millioner kroner til en række naturprojekter, der skal styrke biodiversiteten omkring Storebæltsbroen. Et af tiltagene er etableringen af en ny ø på tippen af Sprogø, der skal skabe flere ynglesteder for beskyttede fuglearter som fjord-, hav- og dværgternen. Sprogø er meget mere end et sted, vi passerer kortvarigt, når vi krydser Storebælt. Det er også et levested for et væld af forskellige dyrearter som fugle, padder og insekter. For at styrke biodiversiteten endnu mere har Sund og Bælt valgt at afsætte 10 millioner kroner til en række naturprojekter. Den første fase af projektet er nu gået i gang og involverer etableringen af både en ø, en sø og en faunapassage på Sprogøs nordlige del. Projekterne er et vigtigt skridt i Sund og Bælts arbejde med biodiversitet, fortæller Ditte Marie Hjort, der er projektansvarlig i Sund & Bælts afdeling for bæredygtighed. - Sprogø er placeret i et Natura 2000-område, hvilket betyder, at der er naturtyper og dyr, som kræver en

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i næste uge9.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I næste uge – uge 16 - bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde bl.a. maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke. Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side. Trafikrestriktioner under arbejdet I uge 16, startende mandag aften den 15. april, vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00. Det gælder mandag, tirsdag og onsdag aften. Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 20 og igen om morgenen kl. 05 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken. Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt. Læs mere om vejarb

Stigende fritidstrafik bidrager til godt årsresultat5.4.2024 13:05:55 CEST | Pressemeddelelse

Både på Storebæltsbroen og Øresundsbron blev der hen over sommeren sat flere rekorder, og juli blev den største rejsemåned på begge broer hidtil. Trafikudviklingen bidrager positivt til et tilfredsstillende resultat for året. Indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt var på 3.155 mio. kr. og steg med 2 pct. i forhold til 2022. Den samlede vækst i trafikken på Storebæltsforbindelsen var på 2,9 pct., og betød at vejtrafikken satte ny årsrekord med 13,6 mio. køretøjer. Stigningen var drevet af personbiltrafikken, der steg med 3,7 pct., mens lastbiltrafikken lå 2,8 pct. lavere end i 2022. I gennemsnit passerede mere end 37.000 køretøjer forbindelsen i døgnet. På Øresundsbron steg den samlede trafik med 8,3 pct. i forhold til 2022 og nåede næsten op på niveauet fra før covid-19. Personbiltrafikken steg med 9,8 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 5,0 pct. i forhold til året før. I alt passerede 7,3 mio. køretøjer forbindelsen. Indtægterne fra vejtrafikken steg med 163 mio. kr. - 2023 ble

Væltet varebil på Storebæltsbroen skal til lommerne3.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

22. december væltede en varebil i kraftig sidevind og lammede trafikken på årets største rejsedag. Nu er vognmanden gjort erstatningsansvarlig, hvilket ifølge Sund & Bælt sender et vigtigt signal. Det kan have konsekvenser, hvis man ikke vurderer, om det er forsvarligt at passere Storebæltsbroen, inden man kører over forbindelsen. Det mærker den vognmand nu, hvis chauffør valgte at krydse Storebæltsbroen 22. december 2023. I kølvandet på uheldet, der lammede juletrafikken i flere timer, valgte Sund & Bælt at igangsætte en erstatningssag på baggrund af de omkostninger, der var i forbindelse med den væltede varebil. Sagen er nu afsluttet, og vognmanden er blevet gjort erstatningsansvarlig for alle Sund & Bælts udgifter. I alt skal vognmanden betale lidt over 34.000 kroner, hvilket blandt andet dækker udgifter til bjærgning af køretøjet og ekstra mandskabstimer. Selvom beløbet ikke lyder af meget, er sagen vigtig af flere årsager, fortæller Søren Ulrik Hillersborg, der er driftsdirektør i

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye