Store regionale forskelle i trafikulykker under Corona
22.11.2021 07:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
På landsplan faldt biltrafikken med syv procent i 2020, og antallet af dræbte og tilskadekomne faldt med 13 procent i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år. Selvom biltrafikken faldt nogenlunde lige meget i alle fem regioner, er der stor forskel på, hvordan ulykkesbilledet udviklede sig i de enkelte regioner. Det understreger, at ulykker er påvirket af mange andre faktorer end mængden af trafik.
Ifølge Transportminister Benny Engelbrecht skal denne viden fra rapporten bruges i trafiksikkerhedsarbejdet fremover.
”Den viden om, hvad der kendetegner ulykker i regionerne, kan vi bruge i vores arbejde med at forbedre trafiksikkerheden. Det er netop det, der er fokus på i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, og vi igangsætter nye initiativer frem mod 2030, der skal medvirke til at nedbringe antallet af ulykker på de danske veje. Jeg vil også opfordre de nyvalgte kommunalbestyrelser til at bruge denne viden i deres kommende arbejde med trafiksikkerhed, for når både stat og kommune arbejder sammen, kan vi komme rigtig langt,” siger transportminister Benny Engelbrecht.
Hjemmearbejde og virtuel undervisning har medført færre trafikulykker i alle regioner
Sidste år var der færre dræbte og tilskadekomne i næsten alle aldersgrupper i Danmark. Antallet af personskader faldt mest i de aldersgrupper, der omfatter mange studerende og erhvervsaktive. På landsplan var der 18 procent færre dræbte og tilskadekomne for personer i alderen fra 18-54 år i 2020 i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år.
”Det hænger sandsynligvis sammen med, at mange har arbejdet hjemme store dele af året, og at de videregående uddannelser har haft meget virtuel undervisning. Det betyder, at de 18-54-årige har haft mindre transport til og fra arbejde eller studie, end de plejer, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.
Der er dog forskel på, hvordan faldet i dræbte og tilskadekomne har fordelt sig på aldersgrupperne i de enkelte regioner. Fx var unge mellem 15 og 24 år den aldersgruppe, der havde det største fald i Region Nordjylland, mens antallet af dræbte og tilskadekomne unge ikke faldt i Region Midtjylland og Region Sjælland.
Størst fald i tilskadekomne og dræbte i Region Nordjylland
Region Nordjylland havde det klart største fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2020 i forhold til de foregående fem år. Her var der 32 procent færre personer, der blev dræbt eller kom til skade. Mens Region Hovedstaden og Region Sjælland alene havde et fald i dræbte og tilskadekomne på henholdsvis fem og seks procent.
I Region Syddanmark og Region Midtjylland faldt antallet af tilskadekomne og dræbte med henholdsvis 13 og 12 procent i 2020.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen konstaterer, at der er flere årsager til de store regionale forskelle.
”En af forklaringerne på de regionale forskelle kan være, at i regioner med høj befolkningstæthed og korte afstande mellem hjem, indkøb og fritidsaktiviteter, vil cyklen ofte være et attraktivt alternativ, mens man oftere vælger bilen, når afstandene bliver større. Derfor vil et stort fald i biltrafik have en mindre effekt på trafiksikkerheden i fx Region Hovedstaden, hvor der bliver cyklet og gået mere," siger Marianne Foldberg Steffensen.
Foråret havde det største fald i både trafik og personskader
I foråret faldt biltrafikken med mellem 19 og 23 procent i de fem regioner. Region Syddanmark havde det største fald i trafik. Det kan blandt andet hænge sammen med, der var et stort fald i grænsetrafikken, fordi der blev indført indrejserestriktioner i både Danmark og Tyskland.
Selvom biltrafikken i foråret faldt mest i Region Syddanmark, så var det Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der havde de største fald i antallet af tilskadekomne og dræbte i de tre forårsmåneder.
Læs hele Vejdirektoratets rapport Ulykkestal fordelt på regioner.
Yderligere oplysninger:
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, tlf. 22 38 32 22, mail: mast@vd.dk
Pressekonsulent Elisabeth Aaskov, Vejdirektoratet, tlf. 40 32 62 04, mail: elaa@vd.dk
Pressechef Martin Hein, Transportministeret, tlf. 41 85 14 83, mail: mhi@trm.dk
Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
Genåbning af Kronprins Frederiks Bro er forsinket27.10.2026 10:25:11 CET | Nyhed
Siden august har en større reparation af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund været i gang. Broarbejdet var planlagt til at være færdigt den 1. november. Desværre er arbejdet blevet forsinket, og det betyder en ekstra uge med en lukket bro for både biltrafik og sejlere.
Afslutning af fugearbejder på Vejlefjordbroen betyder forlænget rejsetid den kommende weekend26.10.2026 13:25:51 CET | Pressemeddelelse
Siden starten af oktober har Vejdirektoratet arbejdet på at udskifte to af Vejlefjordbroens dilatationsfuger i sydgående retning. Arbejdet nærmer sig sin afslutning; de nye fuger er monteret og indstøbt i den resterende brokonstruktion, og lige nu hærder betonen.
Ét spor på frakørsel 36 Ringsted N26.10.2026 10:48:45 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter, der benytter frakørsel 36 Ringsted N på Vestmotorvejen i vestgående retning, må væbne sig med lidt ekstra tålmodighed. Der vil fortsat kun være ét spor på frakørslen frem til og med den 22. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
