Boligsiden.dk

Store prisstigninger på boligmarkedet i Region Hovedstaden i 2015

Del

Hovedstaden blev den region, der oplevede den største stigning i huspriserne i 2015. Også salgsprisen på ejerlejligheder steg markant i regionen, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann

Region Hovedstaden stod for årets højdespringer på husprisområdet i 2015. Salgsprisen for villaer og rækkehuse steg nemlig med 9,4 procent i Region Hovedstaden fra december 2014 til december 2015. Dermed steg priserne mere her end i nogen anden region, og på landsplan endte prisstigningen på 7,8 procent i samme periode. Alene fra november til december steg salgsprisen med 0,5 procent for villaer og rækkehuse i regionen, og kvadratmeterprisen kom op på 21.864 kroner, eller hvad der svarer til tre millioner kroner for en villa på 140 kvadratmeter.

Større nedslag i 2015

Trods store prisstigninger er nedslaget dog også blevet større i Region Hovedstaden det seneste år. På landsplan er der ellers blevet givet mindre i rabat på huskøbet, men i Region Hovedstaden er nedslaget steget med 4,5 procent fra december 2014 til december 2015.

”Meget tyder derfor på, at optimismen har fået udbudspriserne helt i vejret, men at køberne alligevel får forhandlet sig til nogle gode rabatter, når huskøbet skal falde på plads”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Ejerlejligheder steg markant i pris

Salgsprisen på en ejerlejlighed steg med 14,7 procent i Region Hovedstaden fra december 2014 til december 2015. Dermed var stigningen i Hovedstaden større end på landsplan men ikke større end i Region Sjælland, hvor salgsprisen på en ejerlejlighed steg med hele 22,9 procent i samme periode. 

Også lejlighedskøberne fik større nedslag i december 2015 end året før. Efter en årsstigning på 7,9 procent lå nedslaget i december på 588 kroner pr. kvadratmeter. 

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann
Download

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/
Boligsiden.dk er Danmarks mest besøgte boligsite. Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum