Store forskelle på kvaliteten af membransystemer til radonsikring

I et projekt støttet af Realdania har forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København testet 10 membransystemer til radonsikring. Prøvningerne viser, at systemernes evne til at holde radon ude er vidt forskellig, og at det er nødvendigt at teste hele systemet i stedet for blot at teste membran og materialer til samlinger hver for sig.
Radon er en radioaktiv og sundhedsskadelig gas, der er medvirkende årsag til 300 nye tilfælde af lungekræft hvert år. Gassen findes i jorden og kan trænge ind i bygninger gennem utætheder i bygningernes konstruktioner mod jord. Man kan begrænse indtrængningen ved at anvende et membransystem til at lufttætne bygningens konstruktioner mod jord. Et membransystem kan bestå af en membran og materialer til samlinger.
Vurdér konstruktionen, før du vælger membransystem
Resultaterne fra SBi’s prøvninger viser, at selv ved anvendelse af meget lufttætte membraner har samlinger i selve membranen og mod andre bygningskomponenter stor betydning for systemets samlede lufttæthed.
”Prøvningsmetoden gør det muligt at teste, hvilket membransystem der er bedst til at begrænse indtrængning af radon, og det er nyttig viden for dem, der skal sikre bygningerne mod radon”, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi.
Han har sammen med seniorforsker Thomas Cornelius gennemført prøvningerne og på den baggrund inddelt membransystemerne i fire klasser. Systemer i klasse 1 er de mest tætte, men ikke nødvendigvis de bedst egnede til alle bygningsdele i alle huse.
Hvis man uden problemer kan holde fugten inde i selve konstruktionen mod jord, kan man vælge et system med en diffusionslukket membran, og det kan være et system i klasse 1. Hvis det derimod kan skade konstruktionen at holde fugten inde i selve konstruktionen, er man nødt til at vælge et system med en diffusionsåben membran. Et sådant system vil ikke være så lufttæt som et system med en diffusionslukket membran. Diffusionsåbne systemer vil typisk være klasse 4-systemer. Det kan for eksempel være armeret puds.
Testen af membransystemerne gør det muligt at vælge det membransystem, der yder den bedste beskyttelse mod radon, uden at konstruktionen mod jord eller andre dele af bygningen tager skade. Rapporten om de 10 prøvninger, SBi 2018:06, kan ses på www.sbi.dk.
Fakta om radon
Radon er en radioaktiv gas, der findes overalt i jorden. Den er sundhedsskadelig, og hvert år er radon medvirkende årsag til 300 nye tilfælde af lungekræft i Danmark. Gassen kan hverken lugtes eller ses, men den kan måles med et dosimeter. Dosimetre kan købes på nettet og sættes op i opholds- og beboelsesrummene. Man måler over en sammenhængende periode på mindst to-tre måneder i perioden 1. oktober til 30. april.
I bygninger opført efter 2010 må radonindholdet i luften ikke være over 100 Bq/m3. I ældre bygninger bør radonindholdet heller ikke overstige 100 Bq/m3.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen (tvr@sbi.aau.dk, telefon 2360 5697).
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Studerendes semesterprojekt sendes til Månen17.12.2025 08:41:01 CET | Pressemeddelelse
Máni-missionen, hvor satellit skal kortlægge mulige landingssteder på Månen, er en milepæl for dansk rumfart. Og Jonas, 24 år og studerende på Aalborg Universitet, har lavet udregninger, der skal få satellitten rundt i baner om Månen.
Julen er i fare: Julemanden har fået ondt i ryggen15.12.2025 12:15:33 CET | Pressemeddelelse
I mere end 100 år har Julemanden båret glæde og gaver verden rundt. Nu er ryggen træt, og spørgsmålet er: Bliver det jul i år? Med støtte fra to forskere fra Aalborg Universitet er der dog håb for julens redning. Men det kræver, at Julemanden kigger indad.
Stadig ulighed i overlevelse efter atrieflimren10.12.2025 07:00:51 CET | Pressemeddelelse
De sociale forskelle i overlevelse af atrieflimren har stort set ikke rykket sig de seneste 20 år. Resultaterne rejser vigtige spørgsmål om, hvordan sundhedssystemet kan sikre lige adgang til livsforlængende behandling.
Historisk dansk forskning kaster unikt lys over mikrobernes rige4.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med kolleger fra resten af landet kortlagt Danmarks mikroorganismer i projektet Microflora Danica. Forskningen giver en enestående indsigt i naturens maskinrum, og beskriver flere end 140.000 danske bakteriearter, hvoraf de fleste er nye for videnskaben. Det kan blandt andet hjælpe med til at kvalificere, hvilke jorde det giver mening at tage ud af produktion i forbindelse med den grønne trepart. Forskningen er netop udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Sådan kan lærere og skoleledere styrke trivslen3.12.2025 11:04:37 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har på baggrund af et samarbejde med lærere udviklet et samlende værktøj, som kan hjælpe lærere og skoleledere til at arbejde med trivsel på skolerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
