Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet har de seneste år været et centralt politisk tema i Danmark. Blandt andet spørgsmålet om, hvordan man skaber et bedre match mellem flygtninges medbragte kompetencer og arbejdsmarkedets behov, har været i fokus. Et nyt notat fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at der er stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne bruger AMU til at opkvalificere nyankomne flygtninge, og at der er sammenhæng mellem flygtninges deltagelse i AMU-kurser og beskæftigelse.

Få nyankomne flygtninge deltager i AMU

På landsplan har i gennemsnit 6 procent af de flygtninge, der har fået opholdstilladelse i perioden fra 2010 til 2015, deltaget i et AMU-kursus, inden for de første to år af deres ophold. Også selvom størstedelen af de flygtninge, der fik ophold i perioden, faktisk er i målgruppen for AMU. Omkring tre ud af fire nyankomne flygtninge har således kun grundskolen eller en ungdomsuddannelse som højeste gennemførte uddannelse, og for en dels vedkommende kan der være et mismatch mellem de færdigheder og kompetencer, de kommer med, og behovet på det danske arbejdsmarked.

”AMU kan i mange tilfælde fungere som et effektivt og målrettet redskab til at skabe et bedre match mellem flygtninges færdigheder, og det, der er behov for på arbejdsmarkedet. Vores analyser viser også, at stort set alle nyankomne flygtninge, der er kommet i beskæftigelse, arbejder inden for en branche eller arbejdsfunktion, hvor de er i målgruppen for AMU,” forklarer Yakup Bas, der er konsulent hos EVA og står bag notatet.

Store kommunale forskelle

Den lave andel flygtninge, der har deltaget i AMU, dækker imidlertid over store kommunale forskelle. I de 10 kommuner med størst AMU-deltagelse blandt nyankomne flygtninge, var det i gennemsnit knap hver femte, der havde deltaget i et AMU-kursus inden for de første to års ophold. For de 10 kommuner med lavest deltagelse blandt nyankomne flygtninge, var det i gennemsnit blot 1 procent af flygtningene, der havde deltaget i AMU.

”Der er kommuner, hvor AMU stort set ikke bruges som led i opkvalificeringen af nyankomne flygtninge, og så er der kommuner som fx Bornholm, hvor knap halvdelen af flygtningene har deltaget i et AMU-kursus. Det kan der være mange forklaringer på, fx alternative muligheder for opkvalificering, lokale arbejdsmarkedsbehov eller forskellige opkvalificeringsbehov blandt nyankomne flygtningene i de respektive kommuner,” siger Yakup Bas.

AMU giver flygtninge større tilknytning til arbejdsmarkedet

Notatet viser, at der er sammenhæng mellem deltagelse i AMU-kurser og beskæftigelse. Blandt gruppen af flygtninge, som ikke har været i beskæftigelse inden for de første to års ophold i Danmark, men har deltaget i AMU-forløb, er 19 procent i beskæftigelse efter to år. Blandt de, som ikke har deltaget i AMU, er det blot knap hver tiende, der er i beskæftigelse to år efter de har fået opholdstilladelse og er blevet anvist til en kommune.

”Der er naturligvis mange andre faktorer, der også kan have indflydelse på sammenhængen, men vores analyser peger på, at flygtninge, der har deltaget i et AMU-kursus, har markant større chancer for at være i beskæftigelse, sammenlignet med de, som ikke har deltaget i AMU,” siger Yakup Bas.

Det er i særlig grad inden for transport, service- og teknologiområdet, at nyankomne flygtninge deltager i AMU-forløb. Halvdelen af de AMU-kurser, hvor nyankomne flygtninge deltager, foregår således inden for ’Lager, terminal og logistik’, ’Rengøringsservice’ og ’Svejsning’.