Store byer og landeveje: På disse veje blev der uddelt flest fartbøder i 2020
Hvert år ser tusindvis af bilister et blitz i forruden, som indikation på at de har overtrådt færdselsloven og brudt fartgrænserne. Nye tal fra Rigspolitiet viser, at fartmålerne har været på overarbejde i to af landets største byer, København og Aalborg.
I 2020 fik hele 7.436 bilister en fartbøde på H.C. Andersens Boulevard, svarende til ca. 20 bilister om dagen, og det gør strækningen til den vej, hvor der blev uddelt flest fartbøder i 2020, hvis man ikke medregner motorvejsstrækninger. Ind på en andenplads kommer Slagelse Landevej, hvor 5.755 bilister ikke kunne holde sig under fartgrænsen. Aalborg er den by der er mest repræsenteret i top-10 med tre vejstrækninger.
”Når man øger hastigheden til mere end det tilladte, giver man sig selv og sine medtrafikanter dårligere muligheder for at reagere, hvis uheldet skulle være ude. Fartgrænserne er sat som de er, af en grund, og vi skal kunne have tillid til at de overholdes, for vores alles sikkerheds skyld,” siger skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
De faste fartstander slår til
Ser man på hvilke veje, der ellers blev uddelt flest fartbøder på i 2020, tegner der sig et klart billede af, at Politiets faste fartstandere virker efter hensigten. På halvdelen af vejene i top-10 er der nemlig placeret en fast fartkontrol.
Det gør sig gældende på Aalborgvej i Jammerbugt, hvor 5.667 bilister blev blitzet i 2020, mens der på Bogensevej i Odense og Måløv Byvej i Ballerup blev noteret henholdsvis 5.145 og 3.994 bødesager sidste år.
”Byveje og landeveje er der, hvor der sker flest ulykker med personskader, og derfor er det også vigtigt, at bilister på disse strækninger overholder fartgrænserne, selvom tallene viser, at de faste fartstandere er travle. Man må håbe, at det kan få bilisterne på disse strækninger til at tænke sig om en ekstra gang, og sætte farten ned i fremtiden,” siger skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
Tal fra Vejdirektoratet viser, at der i 2020 var flest ulykker med personskader på byveje, tæt forfulgt af landeveje og motortrafikveje. Motorveje var den vejtype med færrest ulykker med personskader sidste år.
Fakta om tallene:
Tallene er baseret på data fra Rigspolitiet. Den nationale top-10 over flest bødesager på en enkeltstående vej, ikke medregnet motorvejsstrækninger, ser således ud:
H.C. Andersens Boulevard, København 7.436
Slagelse Landevej, Slagelse 5.755
Aalborgvej, Jammerbugt 5.667
Bogensevej, Odense 5.145
Hobrovej, Aalborg 5.087
Østre Allé, Aalborg 4.227
Måløv Byvej, Ballerup 3.994
Herningvej, Ringkøbing-Skjern 3.486
Forbindelsesvejen, Aalborg 3.372
P. Knudsens gade, København 3.307
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige Forsikring
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Historisk højt medicinforbrug hjælper danskerne igennem dagligdagen24.4.2024 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 steg danskernes forbrug af apoteksmedicin til et historisk højt niveau, viser nye tal, som Danmarks Apotekerforening har udleveret til Gjensidige. Samtidig viser en ny undersøgelse, at 4 ud af 10 danskere har brug for medicin for at klare hverdagen.
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde19.4.2024 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 3.800 bøder blev ifølge Rigspolitiet uddelt til danskere sidste år, der kørte for stærkt på en strækning med vejarbejde. Og udover en bøde til dobbelttakst, så er den høje hastighed ved vejarbejde hensynsløst over for dem, der arbejder på strækningen, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige.
Farligt fænomen: 4000 gange sidste år skulle der ryddes op efter bilister på vejene16.4.2024 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år måtte Vejdirektoratet sende en afspærringsvogn ud og rydde op flere end 4000 gange, fordi tabt gods havde skabt en trafikfarlig situation på vejene. Og de mange sager om tabt gods har både en stor økonomisk omkostning og er til alvorlig fare for trafikken og medarbejdere, lyder advarslen fra Lene Rasmusssen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Forbruget af allergimedicin stiger. Flere bliver vaccineret mod høfeber10.4.2024 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Høfeber er blevet så stort et problem, at et stigende antal danskere vælger at blive vaccineret mod det, viser en ny opgørelse fra Gjensidige. Også landets apoteker melder om en stigning i salg af antihistaminer.
Se listen: Danskernes farlige cykelvaner kan koste dyrt4.4.2024 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Køre over for rødt, køre på fortovet eller ligefrem modsat færdselsretningen. Det er bare nogle af cyklisternes dårlige vaner, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige. Mange af vanerne er ulovlige og dyre i bøder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum