Storbymennesker risikerer at havne i forsikringsknibe
Nyder man byens puls og mange tilbud, så betyder det ofte en mindre bolig. I lejlighederne i Hovedstandsområdet er mange derfor afhængige af de ekstra kvadratmeter i lofts- eller kælderum som praktisk buffer til opbevaring. Men man skal være opmærksom på forsikringen, hvis man gemmer værdifulde ting væk i kælder eller på kvist.
- Forsikringskunder kan få en grim overraskelse, hvis de blot betragter lofts- eller kælderrummet som en forlængelse af deres bolig. Forsikringen betragter det som et rum, der er let at komme uforstyrrret til, og som derfor er beregnet til at opbevare ting, der er uden stor værdi, fx gammelt legetøj, julepynt. Men det er også ok at opbevare klapvognen der, som ikke nemt kan være i lejligheden, siger Per Haulund, skadedirektør i det kundeejede selskab, GF Forsikring.
Det må du have på loftet
I forsikringsverdenen beskriver man værdifulde genstande som ’særligt privat indbo’, og det er ting som fx antikviteter, kunst, fotoudstyr, tv, hifi og elektronisk udstyr.
- Mange har ikke skænket det en tanke, at noget indbo er mere værdifuldt end andet. For de fleste handler det nok om, hvad de har lyst til at have stående fremme i lejligheden. Men det er en god ide at tænke over, om de arvede sager i flyttekassen har mere end affektionsværdi. Og når man pakker vintergarderoben væk på loftet, så skal man lige tænke over, om det er skind eller pels, for så skal den slags jakker blive i lejligheden, forklarer Per Haulund.
Almindelige ting må gerne opbevares i lofts- eller kælderrum, der er tilknyttet lejligheden, og her kan man godt få hjælp fra forsikringen, hvis tyven har været på besøg.
Forsikringen dækker kun begrænset
Hvis man får indbrud i lofts- eller kælderrummet, skal man ud over særlige værdifulde ting også være opmærksom på, at indboforsikringen de steder dækker begrænset. Maksimalt dækkes typisk op til 2-5 % af den samlede indboforsikringssum alt efter om der er tale om ’simpelt tyveri’ og ’indbrudstyveri’ . Hvis ens forsikring er sumløs, så skal man i stedet kigge efter en konkret sum i betingelserne og ikke en procentsats.
Den begrænsede forsikringsdækning er en god huskeregel, når man overvejer, hvilke ting der skal sættes væk i lofts- eller kælderrum, og vælger man at købe plads til opmagasinering et helt tredje sted, så skal man altid kontakte sit forsikringsselskab for at høre, hvordan man er dækket.
Er man i tvivl om en genstand betegnes som særligt privat indbo eller ej, så opfordrer GF Forsikring, at man kigger i sine betingelser og taler med sit forsikringsselskab.
***
Gem på loftet eller i kælderen
Aflagt tøj, legetøj, julepynt, kufferter og rejsetasker, ski, køkkenmaskiner, barnevogn, klapvogn.
Gem i lejligheden
Ægte tæpper, vin, elektronik, fotoudstyr, hifi, våben, kunst og antikviteter, skindtøj og pelse og også gerne dyre cykler.
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder
Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken for havearbejde, og det er der en god forklaring på, lyder det fra det medlemsejede GF Forsikring.
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten17.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ÅRSRAPPORT: På trods af et 2023 med vildt og uforudseligt vejr undgik det medlemsejede GF Forsikring for andet år i træk at hæve priserne ekstraordinært samtidig med, at medlemmerne igen kunne dele et stort millionbeløb.
Trods gode tal: Ny rotte-invasion kan være på vej22.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KNÆK ROTTEKURVEN: Nye tal viser, at antallet af rotteanmeldelser i Danmark generelt er faldende. Men trods den positive udvikling advarer det medlemsejede GF Forsikring imod helt at glemme de ubudne gæster.
GF Forsikring advarer de tohjulede: Pas på store huller i vejen29.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det medlemsejede GF Forsikring oplever i stigende grad, at de mange huller i vejene, som er opstået efter en hård vinter, driller trafikanterne - og det kan især blive farligt for de tohjulede.
Så vild blev Rolf23.2.2024 13:04:08 CET | Pressemeddelelse
VINTERSTORM: Det medlemsejede GF Forsikring melder om 100 skader, da store dele af Danmark natten til fredag blev ramt af stormende kuling og vindstød af orkanstyrke. Selskabet forventer dog, at det tal vil stige de kommende timer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum