Nemlig.com

Stor vækst i nemlig.com

Del
Det seneste regnskabsår i nemlig.com har budt på stor vækst i omsætningen på over 1 mia. kr., mange nye tiltag for at skabe en endnu bedre kundeoplevelse og store investeringer i logistik - herunder et nyt varehus i Aarhus, som åbner i 2022.
Stifter og adm. direktør i nemlig.com, Stefan Plenge. Foto: nemlig.com
Stifter og adm. direktør i nemlig.com, Stefan Plenge. Foto: nemlig.com

Onlinesupermarkedet nemlig.com har med en omsætning på 3,1 mia. kr. i regnskabsåret 2020/21 øget omsætningen med over 1 mia. kr. svarende til en vækst på 52 pct. Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab. Væksten tilskrives blandt andet den markante kundetilstrømning, som nemlig.com oplevede i forbindelse med coronanedlukningen. Den øgede indtjening geninvesteres i høj grad i virksomheden, forklarer stifter og administrerende direktør Stefan Plenge.

”Vi har i det forgange år investeret kraftigt i at skabe en endnu bedre kundeoplevelse ved bl.a. at indføre levering om natten, så tiden fra bestilling til levering er blevet endnu kortere, udviklet et attraktivt loyalitetsprogram for vores mange loyale kunder samt indført fleksibel levering til alle kunder, så man ikke længere behøver at være hjemme ved levering. Dernæst har vi investeret markant i at gøre den digitale kundeoplevelse på vores website og app’s endnu mere personlig og inspirerende,” siger Stefan Plenge og fortsætter.

”Vi har taget et stort spring frem på vores vækstrejse, endda noget større end vi havde forventet, med en vækst på over 1 mia. kr. på toplinjen. At vokse så hurtigt er kun muligt fordi vi hele tiden investerer foran vores vækstkurve og derfor havde kapaciteten til at efterkomme den store efterspørgsel, da landet blev lukket ned. Dernæst at vi har den mest fantastiske holdånd i virksomheden, hvor alle hjælper hinanden og løfter i flok,” siger Stefan Plenge.

Han sender i forbindelse med årsregnskabet en særlig tak til medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.

”Jeg er både stolt og ydmyg over at være en del af vores fantastiske team, og jeg vil derfor gerne takke alle mine dygtige kollegaer i nemlig.com og vores mange dedikerede samarbejdspartnere for deres store bidrag. Den flotte fremgang er kun lykkedes, fordi vi som samlet team har ydet en ekstraordinær indsats, hvor vi stod skulder ved skulder. Der skal også lyde en stor tak til alle vores mange loyale kunder, og deres mange gode ideer igennem året, som hele tiden er med til at udvikle os til nye højder,” siger Stefan Plenge.

De krævende måneder i forbindelse med nedlukningen pressede hele organisationen og var årsag til, at nemlig.com blev kritiseret for ikke at få taget ordentlig hånd om medarbejderforholdene hos nogle af samarbejdspartnerne på transportområdet samt egne medarbejdere i varehuset.

”Vi har brugt mange kræfter på at gå hele vores virksomhed efter i sømmene, da vi har været udsat for en hård kritik. Vi har derfor styrket vores arbejdsmiljøorganisation i varehuset betydeligt, så der nu sidder 8 medarbejdervalgte repræsentanter. Vi har også indført løbende tilfredshedsmålinger hver anden måned, så vi får en meget tættere opfølgning på hvordan medarbejdertilfredsheden udvikler sig. Vi er bestemt ikke enige i al den kritik, som særligt nogle medier og interessenter har fremført,” siger Stefan Plenge og forsætter

”Omkring de transportvirksomheder vi samarbejder med, vedr. udbringningen af vores varer til kunderne, så er det helt afgørende at de behandler deres medarbejdere ordentligt. Vi har derfor styrket dialogen markant med hver enkelt samarbejdspartner, så vi både sikrer, at der er en langt bedre forståelse for vores forventninger til dem, ligesom vi har hævet baren betydeligt i forhold til vores forventninger. Samtidig har vi valgt at øge vores afregning til transportvirksomhederne, så den harmonerer med de højere forventninger, vi har til dem, hvilket bl.a. er, at transportvirksomhederne nu er forpligtede til minimum at betale deres chauffører en løn på mellem 25.000 kr. og 30.000 kr. om måneden plus feriepenge for en 37 timers arbejdsuge afhængigt af, hvornår på døgnet der arbejdes. Dette lønniveau er helt på niveau med gældende overenskomster,” siger Stefan Plenge.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Stifter og adm. direktør i nemlig.com, Stefan Plenge. Foto: nemlig.com
Stifter og adm. direktør i nemlig.com, Stefan Plenge. Foto: nemlig.com
Download

Information om Nemlig.com

Nemlig.com
Nemlig.com
Banemarksvej 58
2605 Brøndby

https://nemlig.com

nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.

Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.

På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.


----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com. 

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

Nemlig øger omsætning i nyt regnskab30.1.2024 08:08:01 CET | Pressemeddelelse

Nemlig er tilbage i vækst, og virksomheden har i det netop afsluttede finansår 2022/23 øget omsætningen til 2,51 mia. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. i forhold til sidste finansår. Omsætningsvæksten på helåret blev sikret i finansårets sidste fem måneder fra marts til juli med en gennemsnitlig vækst på 20%. En tendens der er fortsat ind i det nye finansår 2023/24, der startede i august 2023 og derfor tegner godt for dette år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye