Stor tilfredshed med ny behandlingsmodel for mennesker med angst og depression

Hurtig og optimal behandling. Det var målet, da psykiatrien i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2014 gik sammen med 100 praktiserende læger om at afprøve en ny behandlingsmodel kaldet ’Collaborative Care’. Modellen er målrettet det stigende antal danskere der årligt henvender sig til egen læge med let til moderat angst, depression eller funktionelle lidelser. Nu er evalueringen af behandlingsmodellen klar, og den viser, at patienterne er meget tilfredse med behandlingen. 704 af de 776 patienter, der deltog i den patientoplevede undersøgelse i de fire regioner, giver udtryk for, at behandlingen var ’god’ eller ’fremragende’. Det svarer til 90 % af patienterne.

”Det var super dejligt at blive guidet igennem stille og roligt – at der var andre, der tog ansvar for mit helbred på et tidspunkt, hvor jeg ikke selv havde overskuddet til det,” siger en patient fra Region Midtjylland bl.a. i den patientoplevede evaluering.

I ’Collaborative Care’-modellen samarbejder den praktiserende læge med såkaldte care managers, som er sundhedsfaglige medarbejdere fra psykiatrien - fx sygeplejersker. Når en borger henvender sig hos egen læge med symptomer på angst eller depression, lægger den praktiserende læge og care manageren sammen med patienten en plan for behandlingen, der bl.a. består af samtaleterapi og undervisning i angst og depression. Målet er at sikre god og optimal behandling for den enkelte patient, så de rustes til at håndtere angsten eller depressionen, sygdomsperioden bliver kort og de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

”Samarbejdet med care manageren letter byrden i dagsprogrammet ved, at hun tager samtaler med patienten, men jeg har alligevel fornemmelsen af, hvordan tingene går, og det er stadigvæk inden for almen praksis-rammer,” lyder det fra en praktiserende læge fra Region Nordjylland i den evaluering.

Erfaringerne med ’Collaborative Care’-modellen fra andre lande har vist, at den har givet en mere sammenhængende indsats og bedre opfølgning på behandling. De danske erfaringer er også overvejende gode, men evalueringen peger også på, at det har været vanskeligt at rekruttere praktiserende læger til projekterne. Samtidig er det for tidligt at konkludere, om modellen har en samfundsøkonomisk effekt på længere sigt og hvor stor behandlingseffekten er. Begge dele undersøges i Region Hovedstadens Psykiatris projekt Collabri Flex, fortæller Anne Hertz, der er formand for styregruppen for den nationale evaluering af modellen og vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri.

”De foreløbige forskningsresultater på den nye effektevaluering i Region Hovedstadens Psykiatri er overvejende positive og vi ser frem til de endelige resultater i 2021. Vi arbejder videre med det fortsatte behov for at udvikle samarbejdsmodeller, der imødekommer de praktiserende lægers behov, så vi kan udvikle indsatserne, styrke samarbejdet og forbedre patientbehandlingen på tværs – også ift. til andre psykiske sygdomme og på tværs af psykiatri og somatik. Den opgave tror jeg på vi i fællesskab kan løfte.”

’Collaborative Care’-modellen har været finansieret af satspuljemidler fra 2012-2015 og efterfølgende af årlige ’shared care’-midler, som regioner kan søge om hos Sundheds- og Ældreministeriet. Regionerne arbejder fortsat med at forbedre samarbejdet med almen praksis gennem shared care-indsatser.

Læs mere om de foreløbige resultater i Rapport for den nationale evaluering af collabroative care.

Kontakt: 
Presseansvarlig, Region Hovedstadens Psykiatri - 21 67 41 43