Stor tilfredshed med intravenøs behandling i eget hjem eller på sygeplejeklinikker

Intravenøs behandling med antibiotika eller væske har som udgangspunkt fundet sted på sygehuset enten under indlæggelse eller ambulant. Mange borgere foretrækker dog at modtage behandlingen derhjemme eller på en sygeplejeklinik i nærheden, hvis den kan foregå på samme faglige niveau som på sygehuset. Det har gennem nogen tid været muligt i Esbjerg Kommune via kommunens team af akutsygeplejersker. Med en ny aftale mellem Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus, som blev indgået i oktober 2021, er opgaven i endnu højere grad overdraget til kommunen, og de økonomiske midler til at løse opgaven er fulgt med.
Tæt på borgerne
Det betyder, at intravenøs behandling kan foregå tæt på borgerens hverdag, når der ikke længere er behov for behandling i sygehusregi ud over den intravenøse behandling. Sygeplejersker fra kommunen, som er uddannet til opgaven, udfører behandlingen, men med mulighed for tæt kontakt med sygehusets læger, som har det lægefaglige ansvar.
- Vi er rigtigt glade for at kunne løfte denne opgave i det nære sundhedsvæsen, så borgerne i højere grad kan modtage behandling i deres nærmiljø. Det aflaster sygehuset og betyder samtidigt, at borgerne oplever kortere indlæggelser, blive sparet for transporttid, undgår isolation og kan drage nytte af deres sociale netværk der, hvor de bor, siger direktør for Fritid, Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.
Tilfredse brugere
Også borgerne har taget rigtigt godt imod ordningen. Som en del af evalueringen af den nye aftale mellem kommune og sygehus er der udført en mindre brugertilfredshedsundersøgelse, og den viser en høj grad af tilfredshed. Blandt ni borgere i Esbjerg Kommune, som for nyligt har gjort brug af ordningen, følte alle sig trygge ved den intravenøse behandling i eget hjem eller på en sygeplejeklinik, ligesom de gav udtryk for, at de ville foretrække, at behandlingen skulle foregå derhjemme, hvis de igen skulle have behov for en lignende behandling.
På baggrund af de positive resultater forventer Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus med tiden at kunne flytte flere opgaver til kommunen og dermed i fællesskab håndtere de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for nu og i fremtiden.
Kontakter
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Vibrationsmålinger i Ribe viser ingen overskridelser17.9.2025 09:38:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af sommerens trafikforsøg i Ribe har Esbjerg Kommune fået gennemført vibrationsmålinger på udvalgte bygninger i midtbyen. Resultaterne viser, at der ikke er registreret overskridelser af grænseværdierne for bevaringsværdige bygninger, ved det trafikmønster der er er målt under forsøget.
Bredt budgetforlig sætter fokus på velfærd og vækst11.9.2025 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år, og forligspartierne er blevet enige om et økonomisk ansvarligt budget, der sikrer plads til at investere i det, der styrker velfærd og vækst.
DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.
Stop Keglerne vender tilbage4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man lærer ikke trafikken at kende fra bagsædet. Derfor sætter Esbjerg Kommune igen fokus på, hvor vigtig børns egne erfaringer på skolevejen er, når kampagnen Stop Keglerne bliver synlig ved skolerne.
100.000 kr. til grøn byudvikling3.9.2025 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennem Plan22+ valgt at støtte Esbjerg Kommune med 100.000 kr. til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner centralt i Esbjerg midtby. Projektet skal bidrage til at skabe en grønnere og mere attraktiv by i samspil med eksisterende boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum