Stor tilfredshed med de midtjyske hospitaler
Patienterne oplever at medarbejderne på hospitaler i Region Midtjylland som venlige og imødekommende og behandlingen er god. De fødende oplever, at der er en jordemoder til stede på fødestuen i det omfang, der har behov for.
Udviklingen i patienttilfredshed varierer på tværs af Psykiatriens afdelinger.
Det viser svar fra patienter, fødende og i psykiatrien desuden fra pårørende, der har svaret i de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP) LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri fra 2022.
LUP undersøgelserne viser også, at der er plads til forbedringer. For eksempel peger patienter på, at de gerne vil inddrages mere i beslutninger om behandlingen. Der ligger også et forbedringspotentiale i patienternes oplevelse af, at en læge tager et overordnet ansvar for deres behandling. Og så vil de fødende gerne være endnu bedre forberedte på deres fødselsforløb.
Generelt højt niveau
Overordnet er der dog god tilfredshed med hospitaler i Region Midtjylland, som samlet set scorer enten gennemsnitligt eller over gennemsnit på undersøgelsernes spørgsmål målt i forhold til det landsdækkende niveau.
- Resultaterne vidner om et generelt højt niveau på de midtjyske hospitaler til gavn for vores patienter. Det gør mig både stolt og glad. Æren tilfalder vores dygtige, engagerede medarbejdere, som hver dag yder behandling og pleje af høj kvalitet, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Tak for svarene
I alt har 90.814 patienter, fødende og pårørende i Region Midtjylland svaret på et spørgeskema om deres behandling på et af regionens hospitaler. Spørgeskemaerne udsendes månedligt, så hospitalerne helt ned på afsnitsniveau kan følge med i og handle på eventuelle udsving i patienternes oplevelser.
- Jeg vil gerne takke de patienter og pårørende, der har taget sig tid til at besvare spørgsmålene. Responsen betyder meget for os, for den hjælper os med løbende at udpege de områder, hvor vi har et forbedringspotentiale og kan gøre patienternes oplevelser endnu bedre, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.
Udsagn med størst og lavest tilfredshed
Planlagt indlagte patienter
Størst: Personalet er venligt og imødekommende
Lavest: En bestemt læge tager et overordnet ansvar for mit samlede forløb
Akut indlagte patienter
Størst: Personalet er venligt og imødekommende*
Lavest: Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov
Planlagt ambulante patienter
Størst: Personalet er venligt og imødekomme
Lavest: Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov
Akut ambulante patienter
Størst: Personalet er venligt og imødekommende
Lavest: Længden af ventetid fra ankomst til undersøgelse er acceptabel
Fødende kvinder
Størst: Der er en jordemoder til stede på fødestuen i det omfang, jeg har behov for
Lavest: Jeg bliver i passende omfang forberedt på håndtering af fødselsforløbet
Forældre til ambulante psykiatriske patienter
Størst: Personalet er venligt og imødekommende
Lavest: Samarbejdet mellem ambulatoriet og dit barns praktiserende læge
Forældre til indlagte psykiatriske patienter
Størst: Personalet er venligt og imødekommende
Lavest: Personalet taler om, hvordan barnet kan leve sundt
Indlagte psykiatriske patienter
Størst: Personalet er venligt og imødekommende
Lavest: Med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling i det omfang, patienten havde behov for
Ambulante psykiatriske patienter
Størst: Personalet er venligt og imødekommende
Lavest: Har personalet talt med dig om, hvad du kan gøre for at få det bedre, hvis du bliver fx bange, urolig eller har svært ved at sove?
Links til hospitalsnyheder om lokale resultater
Nøgleord
Kontakter
Simone Witzel
Projektleder, DEFACTUM, Region Midtjylland, Tlf. 4042 7144, simwit@rm.dk.
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Simone WitzelSpecialkonsulent, Cand. scient. pol., proceskonsulent, Projektleder.DEFACTUM, Region Midtjylland
Tlf:4042 7144simwit@rm.dkhttps://www.defactum.dk/medarbejdere/showUser?userId=121&pageId=309982Billeder
Links
Information om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nu kan Region Midtjylland sætte gang i Høfde 42-oprensning15.4.2024 14:24:40 CEST | Pressemeddelelse
Med dagens aftale i Finansministeriet om fordeling af midler fra ”det grønne råderum” faldt finansiering af kemikaliedepotet på Vestkysten ved Høfde 42 på plads. Dermed kan Region Midtjylland endelig sætte oprensningen af en af Danmarks værste forureninger i gang.
Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud12.4.2024 12:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Under COVID-19 pandemien indkøbte Region Midtjylland hurtigtest til hele landet uden udbud, hvilket klagenævnet nu har sagt god for
KORRIGERET. Lisbeth Holsteen Jessen går på pension9.4.2024 13:50:56 CEST | Pressemeddelelse
KORRIGERET. I underrubrikken er tallet 30 ændret til 31. 4. afsnit "Lisbeth Holsteen Jessen er oprindelig uddannet cand.scient.pol. fra Statskundskab i Aarhus og bestred forskellige lederstillinger i Aarhus Amt, før hun i 2007 blev hospitalsdirektør først på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter og senere Odder Sygehus." er ændret til: Lisbeth Holsteen Jessen er oprindelig uddannet cand.scient.pol. fra Statskundskab i Aarhus og bestred forskellige lederstillinger i Aarhus Amt, før hun i 1998 blev hospitalsdirektør først på Odder Sygehus og senere, i 2007, på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter. Vi beklager fejlene. Efter 31 års ansættelse i Region Midtjylland – heraf 16 år på Regionshospitalet Horsens - har hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen valgt at gå på pension.
Lisbeth Holsteen Jessen går på pension9.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 31 års ansættelse i Region Midtjylland – heraf 16 år på Regionshospitalet Horsens - har hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen valgt at gå på pension.
Unge er med til at forme Region Midtjylland3.4.2024 10:23:17 CEST | Pressemeddelelse
Unge midtjyder med interesse i samfund, politik og ungdomsfællesskaber kan nu blive en del af ungedemokratiprojektet Samfundsformerne og være med til at forme Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum