Stor ros til udspil om opkvalificering af ufaglærte
31.10.2019 13:54:08 CET | 3F | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har sammen med en række partier i dag landet en politisk aftale, og der sikrer godt 100 mio. kroner til opkvalificering af ledige og ufaglærte.
Det glæder fagforbundet 3F, der organiserer mange ufaglærte i bygge-, transport- og rengøringsbranchen.
”Det er meget positivt, at regeringen og ministeren nu for alvor sætter fokus på opkvalificering af de ledige og ufaglærte,” siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.
”Det er helt afgørende, at der er attraktive beskæftigelsesordninger, som fremmer mere uddannelse. Det er win-win, når arbejdsmarkedet får de rette kompetencer samtidig med, at både beskæftigede og ledige bliver opkvalificeret.”
Han understreger, at opkvalificering er vigtigt for at bevare danske arbejdspladser.
”Det kræver viden og kompetencer at være en del af arbejdsmarkedet. Derfor er det en helt rigtig prioritering at bruge ressourcer på at løfte ufaglærte til et faglært niveau, som der vil være stor efterspørgsel efter i fremtiden,” siger Søren Heisel. ”Det er nu i opgangstider, vi skal bruge ressourcer på at få de sidste med ind på arbejdsmarkedet.”
Blandt de positive tiltag i forslaget er, at det nu bliver muligt at gennemføre grundforløbet på maksimalt dagpengeniveau, og at ufaglærte dermed kan gå direkte ind i et voksenlærlingeforløb og blive langt mere attraktive for virksomhederne.
”Denne aftale er med til at udvide arbejdsudbuddet og dermed skaffe arbejdskraft til virksomhederne samtidig med, at den trækker de sidste med i fællesskabet. Det er ubetinget godt,” tilføjer Søren Heisel.
”Vi skal netop opkvalificere de ledige og ufaglærte på det danske arbejdsmarked fremfor at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft.”
For yderligere information eller kommentarer, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
