Stor ros til tobakshandleplan: Forhindrer, at børn og unge bliver rygere
18.12.2019 11:52:24 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

I dag har regeringen med en række partier indgået aftale om en ambitiøs og vidtrækkende handleplan, der skal vende den triste udvikling med det stigende antal unge rygere.
- På børnene og de unges vegne glæder vi os. Sammen med de højere priser på tobak er den nye nationale handleplan mod børn og unges rygning et stort og vigtigt skridt mod en røgfri generation i 2030, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
- Rygning er uden sammenligning den største enkeltstående årsag til sygdom og død herhjemme. Årligt dør over 13.000 danskere som følge af rygning. For at forhindre, at nye generationer bliver en del af den deprimerende statistik, har vi længe efterlyst en samlet indsats. Den er nu en realitet, og det vil vi rose regeringen og aftalepartierne for, siger Jesper Fisker.
Den nye nationale handleplan mod børn og unges rygning indeholder en række vigtige indsatser. Jesper Fisker fremhæver:
- At der bliver røgfri skoletid på alle landets grundskoler, kostskoler, efterskoler samt på alle ungdomsuddannelser, der har optag af børn og unge under 18 år
- At tobak gemmes væk i alle butikker
- At der stilles krav om standardiserede cigaretpakker
- Børn og unge skal ikke lære at ryge, mens de går i skole eller er under uddannelse. Så det er fantastisk, at nationale regler nu sikrer røgfri på alle ungdomsuddannelser, siger Jesper Fisker.
Han er også meget tilfreds med, at børn og unge nu slipper for at blive eksponeret for tobak i butikkerne. For tobak er ikke et produkt som andre dagligvarer. Tobak slår hver anden bruger ihjel og skal derfor gemmes af vejen.
Tidligere denne måned indgik regeringen og dens støttepartier aftale om en finanslov, og som led i den stiger prisen på en pakke cigaretter med 15 kr. i 2020 og yderligere fem kr. om to år.
- Vi er som nation godt på vej til at sikre børn og unge et røgfrit liv, siger Jesper Fisker.
Han understreger, at Kræftens Bekæmpelse fortsat arbejder for at få tobakspriserne op til et niveau som i Norge, hvor de koster omkring 90 kr. og hvor kun tre pct. af de unge ryger.
Nøgleord
Kontakter
For interviewaftaler og yderligere info:
Lise Bondesen
Presserådgiver i Kræftens Bekæmpelse
Tlf: 31326353
lisbo@cancer.dk
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Stort nyt studie: Seksuelle senfølger efter kræft er meget udbredte - det overrasker forsker4.4.2026 10:04:27 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 10 kvinder og 1 ud af 3 mænd, der har haft kræft, har ikke haft sex det seneste år. Det viser det hidtil største studie af seksuelle senfølger efter kræft.
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
