Kommunerne iværksætter en bred vifte af tilbud for at bringe flygtninge og indvandrere i arbejde – og der er evidens for, at de virker.

Det viser en ny kortlægning af kommunernes indsatser for at få flygtninge og indvandrere i arbejde eller alternativt i uddannelse, som VIVE har lavet for Finansministeriet og KL.

Kommunerne bruger primært virksomhedsrettede og sprogligt opkvalificerende tilbud, men også helhedsorienterede og tværfaglige tilbud for at hjælpe de borgere, der har komplekse udfordringer.

”Kortlægningen giver os et rigtig grundigt indblik i flygtninge og indvandreres udfordringer og kommunernes indsatser for at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Og så maner den i den grad den sejlivede myte om, at der findes et væld af ineffektive og kostbare integrationsprojekter i kommunerne, til jorden,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Den virksomhedsrettede indsats som krumtap

VIVE-rapporten påpeger, at der er evidens for, at den virksomhedsrettede indsats virker, og at det er vigtigt, at virksomhedsrettede tilbud understøttes af opkvalificering og vejledning.

”Den virksomhedsrettede indsats skal være krumtappen i vores arbejde med at få flere nytilkomne flygtninge og indvandrere i arbejde. Derfor skal vi bl.a. møde langt flere ledige med ikke-vestlig baggrund med forventninger og krav om, at de kan og skal tage et job,” siger Thomas Kastrup-Larsen og fortsætter:

”Samtidig spiller virksomhederne en afgørende rolle – for vi kan ikke lykkes alene i kommunerne. Derfor bør man i højere grad kunne understøtte virksomhedstilbuddene med indsatser som sprogmakkere og kulturguides på arbejdspladserne, så vi sikrer, at der sker fremskridt i borgernes forløb, og at de falder til på arbejdspladsen,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Vigtigt med et sprogligt løft

Kortlægningen viser også, at størstedelen af de nytilkomne flygtninge og indvandrere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har andre problemer end ledighed. En stor barriere er utilstrækkelige danskkundskaber.

”Skal man begå sig på en dansk arbejdsplads, er en væsentlig forudsætning, at man kan det danske sprog. Både for at kunne løse arbejdsopgaverne, men også for noget så simpelt som at kunne grine med i kantinen eller tage en snak om weekendens fodboldresultater. Derfor er det afgørende, at vi får sat endnu mere fokus på flygtninge og indvandreres sprogkundskaber, også selvom de har været i landet i flere år. Det skal ikke være på bekostning af virksomhedskontakten, men som en integreret del af indsatsen. Det kan fx gøres ved at sikre en endnu stærkere erhvervsretning i danskuddannelserne og flere fleksible virksomhedsrettede forløb,” foreslår Thomas Kastrup-Larsen og tilføjer, at KL er på vej med en række forslag til, hvordan endnu flere ikke-vestlige ledige kommer i job.