Biltema

Stor lokal opbakning til åbningen af Biltema i Hjørring

Del

Biltema har netop åbnet varehus nummer 150 i Norden. Med de nødvendige COVID-19 forbehold, slog det bæredygtige varehus dørene op og bød de spændte kunder velkommen.

Det nye varehus blev indviet af borgmester Arne Boelt. Foto: PR.
Det nye varehus blev indviet af borgmester Arne Boelt. Foto: PR.

Åbningen af et nyt Biltema-varehus plejer at betyde store køer og tætte folkemængder. På grund af corona-restriktionerne tog festlighederne dog en anden form, da varehus nummer 150 blev åbnet i Hjørring lørdag den 3. oktober. Åbningsfesten udeblev ikke, men de normale kødannelser var omdannet til en jævn strøm af kunder i løbet af både lørdagen og søndagen. Dagen forløb til stor glæde for Per Normann, der er varehuschef i den nye Biltema.

– Med de mange forberedelser og den COVID-19-relaterede planlægning er vi tilfredse med, at det hele gik op i en højere enhed. Vores kunder udviste fuld forståelse for vores tiltag og forbehold, og trods omstændighederne blev det en rigtig god åbning, siger Per Normann.

I det nye varehus, der blev indviet af borgmester Arne Boelt, er en hel væg tapetseret med et stort foto af det lokale vartegn Rubjerg Knude Fyr. Og den lokale opbakning til det nye varehus har været stor, længe inden åbningen.

– Jeg har virkelig mærket, at vendelboerne har set frem til, at vi skulle åbne, og det er skønt, at vi nu er kommet så godt fra start, siger Per Normann.

Bæredygtigt byggeri

Med åbningen blev der samtidigt slået et slag for fremtidens bæredygtige varehuse. Det nye 6600 kvadratmeter store varehus er beklædt med hvidt tagpap, der skal mindske varmedannelsen. Et 300 kvadratmeter stort solcelleanlæg på taget leverer delvist strømmen til varehuset, mens varmen kommer fra et 200 kW jordvarmeanlæg. Gennem intelligent styring skal varme- og energiforbruget begrænses, og der er tidstyret LED-belysning overalt.

– Det handler om at sætte så lille et klimaaftryk som det er muligt. Derfor har vi stillet store krav til bæredygtigheden i både byggefasen og den efterfølgende drift af vores nye varehus. Nu efter åbningen er jeg stolt over, at vores nye varehus symboliserer virksomhedens bæredygtige ideologi, siger Per Norman.

Nøgleord

Kontakter

Per Normann
Varehuschef, Biltema Hjørring
(+45) 22 33 17 95
sales.aalborg@biltema.com

Billeder

Det nye varehus blev indviet af borgmester Arne Boelt. Foto: PR.
Det nye varehus blev indviet af borgmester Arne Boelt. Foto: PR.
Download
På grund af corona-restriktionerne forløb åbningen af Biltema i Hjørring anderledes end normalt, og lange kødannelser var omdannet til en jævn strøm af kunder i løbet af både lørdagen og søndagen. Foto: PR.
På grund af corona-restriktionerne forløb åbningen af Biltema i Hjørring anderledes end normalt, og lange kødannelser var omdannet til en jævn strøm af kunder i løbet af både lørdagen og søndagen. Foto: PR.
Download
Varehuschef Per Normann (til venstre) og souschef Anders Kristiansen (til højre) er klar til udfordringen med Biltemas næststørste varehus i Danmark. Foto: PR.
Varehuschef Per Normann (til venstre) og souschef Anders Kristiansen (til højre) er klar til udfordringen med Biltemas næststørste varehus i Danmark. Foto: PR.
Download

Information om Biltema

Biltema
Biltema
Japanvej 18
4200 Slagelse

(+45) 70 80 77 70http://biltema.dk

Biltema er en af Nordens største kæder af detailforretninger med 150 varehuse fordelt i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Biltemas sortiment udvikles hele tiden, og omfatter i dag 20.000 produkter inden for kategorierne bil og motorcykel, båd, fritid, hjem, kontor og teknik, byggeri, bilpleje og værktøj. Læs mere på biltema.dk

Følg pressemeddelelser fra Biltema

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Biltema

Biltema Foundation donerer 2 millioner til KidsOR til at skabe den første operationsstue til børn i en flygtningelejr16.12.2020 07:00:00 CETPressemeddelelse

KidsOR er en velgørenhedsorganisation, der arbejder for, at børn skal få adgang til sikker kirurgisk sundhedspleje. Organisationen samarbejder med lokale kirurger og deres teams for at give hospitaler rundt om i verden det nødvendige udstyr, så sundhedspersonalet kan give børn den pleje, de har brug for. Biltema Foundation donerer nu 2 millioner danske kroner til KidsOR, som skal finansiere opførelsen af ​​en operationsstue i en flygtningelejr i det nordvestlige Kenya.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum