Aarhus Universitet Natural Sciences

Stor international anerkendelse til Kasper Green Larsen, der modtager 2019 EATCS Presburger prisen

Del
Som den første dansker nogensinde har lektor i Datalogi, ved Aarhus Universitet, Kasper Green Larsen, modtaget den internationale 2019 EATCS Presburger pris som gives for "fremragende bidrag inden for teoretisk Datalogi". Prisen gives én gang årligt til én eller flere internationale forskere under 35 år. Kasper deler prisen med sin tyske kollega Karl Bringmann fra Max-Planck-Institut für Informatik i Saarbrücken.

Komiteen, der enstemmigt har udvalgt Karl Bringmann og Kasper Green Larsen, består af anerkendte internationale forskere. Og netop det faktum at det er højt estimerede kollegaer, der har peget på Kasper gør ham meget stolt, ”Jeg er meget overvældet over at modtage prisen. Flere af de tidligere modtagere var mine helt store idoler da jeg var ph.d.-studerende. Jeg er meget beæret over at mine internationale kollegaer finder min forskning værdig til at modtage en så fornem pris”.

Presburger prisen bliver givet ved den største europæiske konference inden for teoretisk Datalogi, ICALP (The International Colloquium on Automata, Languages and Programming), og modtagerne anerkendes for deres banebrydende bidrag til forskningen inden for teoretisk Datalogi.

Komiteen begrunder deres valg således: Kasper har lavet en række fremragende bidrag til vores forståelse af, hvor effektivt algoritmer, og dermed computere, kan løse beregningsproblemer. Igennem hans forskning har Kasper udviklet informations-teoretiske teknikker, der sætter os i stand til at finde grænserne for, hvor effektivt et beregningsproblem kan løses. Disse teknikker har i mange tilfælde brudt barrierer, som forskere har kæmpet med i årtier. Kasper har udforsket computerens begrænsninger inden for mange grene af Datalogi, og har lavet banebrydende bidrag blandt andet inden for data strukturer, kryptografi og machine learning.

”Ud over anerkendelsen, vil prisen have stor betydning, når jeg i fremtiden skal søge forskningsmidler og tiltrække nye postdocs og ph.d.-studerende”, forklarer Kasper Green Larsen.

Læs mere om Presburger prisen her: http://eatcs.org/index.php/presburger

Læs den originale begrundelse her: http://eatcs.org/index.php/component/content/article/1-news/2801-presburger-award-2019-laudatio-for-karl-bringmann-and-kasper-green-larsen?fbclid=IwAR0UFqRYMBQDNBpo2ESo9gO8foPPjo_dnOtOJFYIAhAUFnRm6JBXDbR1uNI

Nøgleord

Kontakter

Marianne Dammand Iversen, dammand@cs.au.dk
Kasper Green Larsen, larsen@cs.au.dk

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Institut for Datalogi, Aarhus Universitet blev grundlagt i 1968 som en del af Matematisk Institut. Det blev et selvstændingt institut i 1998 og flyttede i 2000 til Katrinebjerg.

Institut for Datalogi på Aarhus Universitet fokuserer på en bred vifte af områder inden for datalogi og IT produktudvikling, og tilbyder en uddannelse både til de studerende, der har en teknisk interesse og de studerende der interesserer sig for design, user interfaces, m.m. 

Instituttet har omkring 700 studerende fordelt mellem to bachelor uddannelser, to master uddannelser, en ph.d.-uddannelse samt efter- og videreuddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye