Stor interesse fra små producenter for ny webshop fra Coop
17.11.2020 09:44:42 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Coop Crowdfunding åbner en ny webshop, hvor alle mindre, danske fødevareproducenter kan sælge deres varer direkte til kunderne og altså uden om butikkerne. Interessen for at få varer i webshoppen har været stor, og mere end 100 virksomheder har deltaget i onboarding workshops.
Den store tilslutning bekræfter detailvirksomheden i ideen om at koble udbud og efterspørgslen tættere sammen i forretning. En ide der opstod i 2017, hvor Coop Crowdfunding blev etableret blandt andet for at inddrage forbrugerne i produktudvikling for at sikre en dedikeret efterspørgsel på de varer, der endte på butikshylderne.
Chef for Coop Crowdfunding Nicolai Jæpelt mener, at webshoppen er et vigtigt skridt for at hjælpe de mindre og mellemstore danske fødevareproducenter med at overleve den svære opstart – og særligt den store udfordring, som 2020 har budt på.
”På første uge har webshoppen allerede mere end 50 virksomheder i pipeline. Det fortæller os, at der er et stærkt voksende marked for produkter, der endnu er for små til at blive solgt gennem vores butikker. Nogen vil måske sige, at vi modarbejder os selv, men coronakrisen viste os, at der er en utrolig, stor velvilje for at købe ind hos producenterne,” siger Nicolai Jæpelt.
Webshop skal booste den danske fødevarebranche
Coop Crowdfunding forventer, at webshoppen på sigt kan blive en større spiller i takt med, at flere virksomheder kommer ombord.
“Med den opstartsinteresse og tilslutning, der har været, kan vi se fine muligheder for, at udbuddet af varer i webshoppen vil vokse støt. Vi har over 20.000 engagerede brugere på platformen, der er vant til at støtte virksomheders crowdfunding, og som er supermotiverede for at få muligheden for at handle i webshoppen,” siger Nicolai Jæpelt.
Fra midlertidig hjælp til permanent forretningsmulighed
Webshoppen kom til verden efter, at Coop Crowdfunding hjalp mere end 100 fødevarevirksomheder med at sælge varer under coronakrisen i foråret, hvor mange små producenter mistede stort set al deres omsætning. Som led i sin ”Genstart Danmark”-plan tilbød Coop de små kriseramte producenter at sælge varer direkte til forbrugerne via Coop Crowdfundings platform. I perioden fra april til 1. juli blev der oprettet 180 forskellige projekter på den nye corona-webshop. Mere end 4.000 kunder købte varer ind og gav dermed en hårdt tiltrængt håndsrækning til de pressede producenter.
Det har givet både Coop og mange små producenter blod på tanden. Derfor har Coop udviklet en helt ny webshop. Tilbuddet om en webshop med direkte salg til forbrugerne har vakt begejstring hos producenterne. Blandt andre den økologiske svineavler Maria Bojsen fra virksomheden Birthesminde. Hun havde stor succes med i foråret at sælge fra den midlertidige corona-webshop, hvor hun omsatte for 93.000 kroner:
”Det er en supergod mulighed for os for at blive ved at sælge direkte til forbrugeren. Det vil vi rigtig gerne, for vi når ud til mange flere gennem Coop Crowdfundings platform, end vi gør via vores egne kanaler. Jeg tror, mange små producenter har efterlyst noget som dette initiativ, hvor man kan sælge direkte til forbrugeren uden et for dyrt mellemled. Det er virkelig fedt”, siger Maria Bojsen.
Fakta
Coop Crowdfunding blev etableret i 2017 og har foreløbig sikret finansiering af mere end 400 projekter inden for den danske fødevare- og dagligvarebranche. I alt er der rejst 25 millioner kroner, som almindelige danskere har skudt i de udbudte projekter.
Køb ind på den nye webshop her: www.crowdfunding.coop.dk/search?shop
Yderligere information:
Chef for Coop Crowdfunding, Nicolai Jæpelt, 2913 7665
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
365discount sætter priserne ned på flere varer12.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En uge efter at 365discount kom med markante prisfald på omkring 100 af de mest populære varer, kommer i dag yderligere en ny række prisfald i kæden. Omkring 50 varer mere er fra i dag sat ned til ny fast lav pris. Det sker for at kæden kan fastholde sin position, hvor kunderne kan være trygge om, at de altid får meget konkurrencedygtige priser – ikke bare på tilbudsvarerne, men på de normale priser. De nye faste lave priser kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det gør 365discount op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mejerivarer. I sidste uge kom andet trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, brød, pasta og bleer. Og i dag kommer det tredje trin med prisfald på bl.a. mel, sukker og pålæg. ”Den seneste uge har vi oplevet stor vækst i salget af de varer, vi satte ned, så vi må konkludere
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer4.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj. Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode. Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det vil 365discount gøre op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer. ”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted. ”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den p
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
