VIA University College

Stor interesse for VIAs uddannelser i Aarhus

Del
Kvote 1-ansøgningerne til VIAs to campusser i Aarhus viser fremgang til læreruddannelsen og flere andre uddannelser samt en god start for den nye eksportingeniøruddannelse.
VIA University College har to campusser i Aarhus med i alt 8.900 studerende. Foto: Arkiv
VIA University College har to campusser i Aarhus med i alt 8.900 studerende. Foto: Arkiv

Uddannelserne til lærer, socialrådgiver og i ernæring og sundhed samt de nyetablerede uddannelser til eksportingeniør og den dansksprogede Value Chain Management har oplevet den største fremgang blandt VIAs uddannelser i Aarhus.

I Aarhus har VIA fået 9.164 ansøgninger, og det er 56 færre end i 2017. Den beskedne tilbagegang kommer i forlængelse af flere års fremgang i antallet af ansøgninger.

Læreruddannelsen er populær
Uddannelsen til folkeskolelærer har fået en fin fremgang med 1.073 ansøgninger sammenlignet med 1.046 ansøgninger i 2017.

”Det er særdeles positivt, at der er flere unge, der gerne vil uddanne sig til lærere. Der er mangel på lærere flere steder i Danmark, og at blive lærer og dermed tage ansvar for at danne og uddanne Danmarks børn er afgørende vigtigt for hele samfundets udvikling. Samtidig har vi i professionshøjskolerne igangsat en handleplan med 10 ambitioner, som skal gøre læreruddannelsen endnu stærkere, så det hele tegner lyst for fremtiden,” siger VIAs rektor Harald Mikkelsen.

Læreruddannelsen er sammen med sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen, og socialrådgiveruddannelsen, blandt de mest søgte af VIAs uddannelser i Aarhus.

Ny ingeniøruddannelse godt fra start
De nyetablerede uddannelser til eksportingeniør og den dansksprogede Value Chain Management-uddannelse starter de første hold op til august 2018 og har modtaget henholdsvis 70 og 62 ansøgninger. Det private erhvervsliv efterspørger ingeniører i stor stil, så eksportingeniørerne bliver eftertragtet arbejdskraft som færdiguddannede.

Blandt de etablerede uddannelser på VIA i Aarhus har uddannelsen i ernæring og sundhed oplevet en massiv fremgang på 44 procent i antallet af ansøgere som har søgt uddannelsen som 1. prioritet, bygningskonstruktøruddannelsen har en fremgang på seks procent og socialrådgiveruddannelsen på 14 procent.

Understøtter vækst og velfærd i samfundet
”Vi er stolte over, at der nu for tiende år i træk er en meget stor søgning til VIAs over 40 forskellige videregående uddannelser i Region Midtjylland. Særligt positivt er det, at der mange som har søgt vores nyetablerede uddannelser. I VIA er vi meget optagede af at understøtte væksten i det private erhvervsliv og at fastholde en høj velfærd i Danmark gennem veluddannet arbejdskraft,” siger rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen.

”Den store søgning til VIA beviser, at mange er tiltrukket af professionsbacheloruddan-nelserne, som veksler mellem teori og praksis. Professionsbacheloruddannelsernes dna er jo, at den teori, de studerende lærer på uddannelsen, skal kunne bruges direkte i job fra dag ét på en arbejdsplads. Derfor er uddannelserne meget målrettede og praksisnære,” forklarer Harald Mikkelsen.

28. juli får ansøgerne besked
Ansøgerne får besked lørdag den 28. juli, om de er optaget på en søgt videregående uddannelse eller ej. Ansøgere til uddannelser hos VIA kan fra kl. 00.00 natten mellem den 27. og 28. juli logge ind på VIAs optagelsesportal med NemID og se, om de har status som ’tilbudt en studieplads’ eller ’ikke optaget’.

VIAs rektor, Harald Mikkelsen, forventer, at der igen i år bliver fyldt op på langt de fleste af VIAs over 40 forskellige videregående uddannelser i Region Midtjylland


Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Harald Mikkelsen
Rektor for VIA University College
T: 87 55 10 01
E: hm@via.dk

Peter Friese
Prorektor hos VIA University College
T: 87 55 10 12
E: pf@via.dk

Søren Munch Terkelsen
Kommunikationsmedarbejder hos VIA University College
T: 87 55 14 28
E: somt@via.dk

Se tal for kvote 1-søgningen til VIAs uddannelser og andet om VIA University College på www.via.dk.

Hvad er kvote 1 og 2?

Årets ansøgninger til VIAs uddannelser omfatter kvote 1- og kvote 2-ansøgninger samlet.

I kvote 1, som hvert år har ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00, bliver ansøgerne udelukkende vurderet på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvis jobs, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de uddannelser, de har søgt ind på. Der er hvert år ansøgningsfrist til kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.

Fakta om VIA University College i Aarhus

  • VIA University College har to campusser i Aarhus, Campus C i Aarhus C og Campus N i Skejby.
  • VIAs to campusser i Aarhus har 8.900 studerende, 815 medarbejdere og udbyder i alt 19 forskellige uddannelser.

Fakta om VIA University College

  • VIA er en professionshøjskole med ca. 19.000 studerende og 2.100 medarbejdere.
  • VIA udbyder over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, designer, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker.
  • VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i syv byer i Region Midtjylland. Campusserne ligger i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIA er kåret som Danmarks mest entreprenante uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014 og 2018 – på grund af målrettet fokus på innovation og entreprenørskab på alle VIAs uddannelser.
  • VIA har 20 videncentre, der beskæftiger sig med praksisrettet forskning, udvikling og innovation. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
  • VIA har fokus på det internationale område gennem blandt andet uddannelseseksport, udenlandske studerende på VIAs uddannelser og danske VIA-studerende på praktik- og studieophold i udlandet.
  • VIA samarbejder tæt med virksomheder, offentlige institutioner, organisationer og andre interessenter i ind- og udland. Samarbejdet vedrører blandt andet udvikling af uddannelser, forskningsprojekter og studentermobilitet.
  • VIA er Nordens største udbyder af efter- og videreuddannelse gennem blandt andet kurser, akademiuddannelser, diplomuddannelser og skræddersyet kompetenceudvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Nøgleord

Billeder

VIA University College har to campusser i Aarhus med i alt 8.900 studerende. Foto: Arkiv
VIA University College har to campusser i Aarhus med i alt 8.900 studerende. Foto: Arkiv
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye