Stor interesse for hjælp til mad og gaver: Nu åbner Blå Kors for ansøgninger om julehjælp
1.11.2021 06:25:22 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

For mange familier er julens hygge også lig med ekstra mange udgifter, og det kan være svært at få råd til, hvis pengene er små.
Hos Blå Kors Danmark uddeler man igen i år julehjælp til børnefamilier, hvor forældrene er på overførselsindkomst. Den 1. november blev der åbnet for ansøgninger, og allerede i ugerne op til har der været mange besøgende på Blå Kors' hjemmeside, som har søgt information om julehjælp:
"Det er overvældende, at så mange familier holder øje i så god tid. Det kan måske betyde, at vi igen i år vil modtage mange ansøgninger. Det er trist, at mange familier er så pressede," siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Hjælp til mad og gaver
I 2020 ansøgte 7.402 familier om julehjælp hos Blå Kors, mens ansøgertallet bare to år forinden var på 6.268 familier.
Blå Kors' julehjælp gives til familier med hjemmeboende børn under 18 år som en hjælp til gaver og julemad. Julehjælpen består af et gavekort på 400 kroner til dagligvarekæden Lidl og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.
Trængte familier har mulighed for at ansøge om julehjælp på blaakors.dk/jul.
Ansøgningsfristen er den 25. november, hvorefter familierne vil få besked i starten af december om, hvorvidt de modtager julehjælp eller ej.
Ansøgninger om julehjælp til Blå Kors Danmark:
- 2020: 7.402 ansøgere
- 2019: 7.173 ansøgere
- 2018: 6.268 ansøgere
- 2017: 6.277 ansøgere
- 2016: 2.440 ansøgere
- 2015: 1.200 ansøgere
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

