Stor interesse for grønne færger
19.11.2021 07:01:15 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Ansøgningsfristen til transportpulje I og II udløb mandag og interessen har været markant fra alle dele af landet. Med puljerne er der afsat i alt 285 millioner til kroner til grøn omstilling af indenrigsfærger, der er kommet 24 ansøgninger fra kommunalt drevne indenrigsfærger og 8 fra kommercielt drevne indenrigsfærger for et samlet tilskudsbeløb på 853,2 millioner kroner.
- De mange indenrigsfærger kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling, og derfor er jeg utrolig glad for den store interesse, der har været for puljen. Det betyder efter alt at dømme, at vi får hele puljen ud og gøre gavn for både klimaet, lokalsamfundet og de mange passagerer, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Der er søgt 568,7 millioner kroner til kommunalt drevne indenrigsfærger og 284,5 millioner til kommercielt drevne indenrigsfærger. Tilskuddet udgør 25 procent, og der er derfor udsigt til grønne færger for mere end en milliard. Det var dog ikke givet, at interessen ville være så stor, og derfor besluttede forligskredsen at hæve tilskudsprocenten til 25 fra de oprindelige 15 procent.
- Det afgørende er, at vi får kickstartet den grønne omstilling, og derfor var det vurdering, at vi ikke skulle risikere, at der ikke blev søgt ind på puljen. Især fordi en del af pengene så blot ville gå tilbage til EU, og jeg er overbevist om, at den ændrede tilskudsprocent har sikret, at der er kommet ansøgninger nok. Derfor vil jeg også takke forligskredsen for stor fleksibilitet, siger Benny Engelbrecht.
Trafikstyrelsen går nu i gang med at gennemlæse og vurdere de indkomne ansøgninger, så der kan meldes en endelig fordeling ud inden nytår.
Fakta
Med de politiske aftaler af hhv. 19. april 2021 om grøn transportpulje II (regeringen, RV, SF, EL og ALT) og 25. juni 2021 om grøn transportpulje I (regeringen, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA og ALT) er der afsat puljer på 285 mio. kr. til grøn omstilling af indenrigsfærger. Der skal udmøntes 235 mio. kr. i 2021 (kommunalt og kommercielt drevne) og 50 mio. kr. i 2022 (kommunalt drevne). Tilskudsprocenten er 25, uanset om der afskaffes nye færger eller foretages retrofit af eksisterende færger.
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum