AndelAndel

Stor interesse for at få fibernet til yderområder

Del
Mere end 120 borgere og virksomheder har på bare 14 dage henvendt sig med ønske om at søge SEAS-NVE´s nye 50 millioner kroner store ”Fiberpuljen”. Puljen skal bekæmpe digital ulighed på Sjælland og Øerne, sikre lynhurtigt fibernet til særligt udfordrede yderområder på Sjælland og Øerne og kan søges frem til den 15. marts.
Administrerende direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE, på besøg i Kyringe ved Ringsted . Her i samtale med den lokale ildsjæl, Kenth Poulsen, der håber, at Fiberpuljen bliver lokalsamfundets mulighed for endelig at få velfungerende internet til området, så beboerne  kan drive deres virksomheder effektivt i fremtiden.
Administrerende direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE, på besøg i Kyringe ved Ringsted . Her i samtale med den lokale ildsjæl, Kenth Poulsen, der håber, at Fiberpuljen bliver lokalsamfundets mulighed for endelig at få velfungerende internet til området, så beboerne kan drive deres virksomheder effektivt i fremtiden.

Der er stor interesse for SEAS-NVE’s nye Fiberpulje i de sjællandske yderområder. Allerede i dag, hvor puljen blot er to uger gammel, har mere end 120borgere og virksomheder henvendt sig til Danmarks største fibernetselskab, Fibia, der administrerer puljen, med ønske om at få del i Fiberpuljens 50 millioner kroner til lynhurtigt fibernet. Puljen åbnede den 16. januar og kan søges frem til den 15. marts.

Mange har allerede samlet stor opbakning fra deres lokalområde og sendt en færdig ansøgning til www.fiberpuljen.dk. Andre har haft uddybende spørgsmål om kriterierne og processen.

Medansvar for udviklingen
”Udbygning af hurtigt bredbånd – særligt i yderområderne – har topprioritet for SEAS-NVE. Hvis vi vil undgå at Danmark knækker midt over, skal landområderne og de mindre samfund på Sjælland og Øerne også kunne deltage i den digitale virkelighed anno 2017. Der er kun den ene vej frem, hvis yderområderne skal kunne tiltrække og fastholde beboere og skabe vækstmuligheder for små og mellemstore virksomheder. Med Fiberpuljen tager vi vores del af ansvaret,” siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE.

Region Sjælland er den del af Danmark, hvor færrest borgere og virksomheder har en tidssvarende internetforbindelse. Ifølge Energistyrelsen kæmper mere end hver tredje husstand i regionen med langsom adgang til helt dagligdags ting som at åbne deres e-boks, arbejde hjemmefra, lave lektier, streame tv  eller dele videoer og billeder. Derudover er et sløvt internet kritisk for mange erhvervsdrivende i de mindre samfund.

Det er Danmarks største fibernetselskab, Fibia, der står for udvælgelse af de områder, der får støtte fra Fiberpuljen.
I forvejen etablerer Fibia fibernet for mere end 200 mio. kr. øst for Storebælt, og med i alt 100 millioner  ekstraordinære kroner fra SEAS-NVE i 2017 – hvoraf de 50 millioner er øremærket yderområderne – bidrager SEAS-NVE og Fibia til udviklingen i områder, der har svært ved at klare nutidens – og fremtidens – krav.

Et regionalt supplement
Politikerne på Christiansborg har fokus på problemet med langsomt internet i yderområderne. Men søgningen til regeringens bredbåndspulje i 2016 viste, at de statslige midler langt fra er nok. Ud af 95 ansøgninger fra Region Sjælland fik 10 projekter støtte.

”Det er for dyrt at komme ud alle steder, og området er markedsbaseret. Teleselskaberne har investeret fem-syv milliarder kroner om året, og dertil kommer selvfølgelig Bredbåndspuljen, hvor vi netop har uddelt 80 millioner kroner i 2016”, sagde energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), til Sjællandske Medier umiddelbart efter lanceringen af Fiberpuljen. Regeringen har ligeledes afsat 40 millioner kroner på landsplan i 2017, 2018 og 2019.

Fibia forventer at modtage ansøgninger fra en del af de projekter, som søgte –  men ikke fik –  midler fra den statslige bredbåndspulje sidste år. Alle kan søge, hvis de bor eller driver virksomhed inden for SEAS-NVE’s forsyningsområde. Det dækker den vestlige og sydlige del af Sjælland samt Lolland, Falster og Øerne. Projekter, hvor flere borgere og virksomheder søger sammen, står særligt stærkt, når de 50 mio. kr. i Fiberpuljen skal fordeles efter ansøgningsfristens udløb den 15. marts. 

 

FAKTA OM FIBERPULJEN:

34% af husstandene i Region Sjælland har så dårlig en internetforbindelse, at de ikke kan klare nutidens – og fremtidens – krav*.

  • Med en ekstraordinær investering på 100 mio. kr. i 2017  fra SEAS-NVE kan Fibia accelerere udrulningen af Fibernet inden for SEAS-NVEs dækningsområde markant.
  • Investeringen er fordelt i to lige store dele: 50 millioner kroner investeres i ”Fiberpuljen”, der skal sikre fibernet til husstande og virksomheder i yderområder. 50 mio. kr. skal accelerere fiberudrulningen i de områder, der allerede står på venteliste.
  • Ansøgere kan finde kriterier og de nødvendige materialer på fiberpuljen.dk
  • Fiberpuljen er et markant supplement til statens bredbåndspulje, hvor Region Sjælland fik tilskud til 10 projekter ud af i alt 95 ansøgninger.
  • Fibia anvender i forvejen 300-400 millioner kroner årligt på at etablere fibernet på Sjælland og i Østjylland.
  • Fibia leverer internet fra Waoo, der er kåret som Danmarks bedste internetudbyder fem år i træk**.

* Kilde: Energistyrelsen
** Loyalty Group. Bedst i test 2012-2016.
 

 

Yderligere informationer:

Presseansvarlig, Pia Rosager Dinesen, SEAS-NVE
Mail:
prd@seas-nve.dk
Mobil: 20221900 

Nøgleord

Billeder

Administrerende direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE, på besøg i Kyringe ved Ringsted . Her i samtale med den lokale ildsjæl, Kenth Poulsen, der håber, at Fiberpuljen bliver lokalsamfundets mulighed for endelig at få velfungerende internet til området, så beboerne  kan drive deres virksomheder effektivt i fremtiden.
Administrerende direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE, på besøg i Kyringe ved Ringsted . Her i samtale med den lokale ildsjæl, Kenth Poulsen, der håber, at Fiberpuljen bliver lokalsamfundets mulighed for endelig at få velfungerende internet til området, så beboerne kan drive deres virksomheder effektivt i fremtiden.
Download

Information om Andel

Andel
Andel
Hovedgaden 36
4520 Svinninge

70 29 29 00https://andel.dk/

Følg pressemeddelelser fra Andel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye