Lolland Kommune

Stor interesse for at blive domsmand og nævning

Del

Det er strømmet ind med ansøgninger til Lolland Kommune fra borgere, som gerne vil være domsmænd og nævninge. I alt har 287 borgere i kommunen frivilligt meldt sig til grundlisten over personer, som kan blive udpeget til at afsige domme i By- og Landsretten i perioden 2020-2023. Det er 221 flere end for fire år siden, hvor der sidste gang skulle findes borgere til grundlisten.

Ud af de 287 ansøgere har Grundlisteudvalget i Lolland Kommune i dag udvalgt 149 til grundlisten.

”Vi står i den heldige situation, at vi denne gang ikke mangler interesserede borgere til grundlisten. Tværtimod har vi modtaget så mange ansøgninger fra gode kandidater, at det har været svært at vælge. Jeg er selvfølgelig rigtig godt tilfreds med, at informationskampagnen har båret frugt, og jeg værdsætter, at der i vores kommune er så stor en lyst og vilje til at engagere sig i den vigtige samfundsopgave. Alle ansøgerne skal have mange tak for interessen,” siger formand for grundlisteudvalget Leif Utermöhl.

Grundlisteudvalget har nu sammensat en liste med borgere, som egner sig til at virke som domsmænd og nævninge. Derudover har de i udvælgelsen taget hensyn til kravet om, at listen skal udgøre et bredt sammensat udsnit af Lolland Kommunes befolkning i forhold til køn, alder og etnicitet. Det har ikke været et problem, da der er kommet tilpas mange ansøgninger fra alle befolkningskategorier.

Grundlisten skal senest 1. april 2019 sendes videre til Østre Landsret, der foretager en vurdering af, hvilke ca. 120 personer der skal med på den endelige liste.

Alle ansøgere vil få direkte besked om, hvorvidt de er optaget på listen eller ej. En optagelse på listen betyder, at man er med i lodtrækningen, når der skal findes domsmænd eller nævninge til retssager ved de danske domstole. Der er derfor ingen garanti for, at man bliver udpeget, selvom man står på listen.

Læs mere om at være lægdommer og kriterierne for at blive det på domstolens hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Leif Utermöhl
Formand for Grundlisteudvalget og medlem af byrådet, Lolland Kommune
Tlf. 20 25 92 45

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune og Danmarks Lærerforening indgår lokalaftale6.3.2019 11:42:32 CETPressemeddelelse

Lolland Kommune og Lolland-Falsters Lærerforening har indgået en aftale, der fastlægger lærernes undervisningstid og styrker lærernes mulighed for at forberede undervisningen. Aftalen, som er gældende for skoleåret 2019-20, afløser det hidtidige ”tryghedspapir”. Den sætter faste rammer for lærernes vigtige arbejde i Lolland Kommune og imødekommer dermed et længe ventet ønske fra lærerforeningens side.

Invitation til fyraftensmøde om udvikling af ambassadørkorps22.1.2019 06:00:00 CETPressemeddelelse

Lolland Kommune har i efteråret 2018 igangsat bosætningskampagnen ”Lolland Lever Livet” som led i byrådets ønske om at skabe øget fokus på bosætning. Kampagnen skal fortælle de gode historier om attraktive boliger, fantastisk natur og stærkt fællesskab på Lolland, men de bedste ambassadører er dog borgerne selv, og derfor inviterer Lolland Kommune til et fyraftensmøde om udviklingen af et ambassadørkorps.

Barnets tarv lægges til grund for tvangsadoptioner18.1.2019 12:00:00 CETPressemeddelelse

Børne- og socialministeren har 16. januar 2019 afgivet svar på folketingmedlems Karin Nødgaards §20-spørgsmål om tvangsadoptioner i Lolland Kommune med henvisning til en artikel på dr.dk den 19. december. Spørgsmålet kan give indtryk af, at tvangsadoptioner i Lolland Kommune sker ud fra økonomiske hensyn og ikke barnets tarv. Det er ikke korrekt, som Lolland Kommune også gjorde opmærksom på samme dag, som artiklen blev bragt på dr.dk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum